LR pixel

Tillidsrepræsentant:
Det skal fagbevægelsen mene noget om

TR_2_963px
Foto: Anders Espersen Marlow
21. jun. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

FAGBEVÆGELSENS HOVEDORGANISATION (FH) GIK i forbindelse med valgkampen op mod afstemningen om retsforbeholdet ud med et budskab om at stemme "ja". Dermed stillede FH-formand Lizette Risgaard sig offentligt op og deltog aktivt i en partipolitisk debat.

Temadebat: Hvad skal fagbevægelsen mene noget om?

Det har vakt debat, at fagbevægelsen op mod folkeafstemningen om det danske EU-forbehold har ført en oplysningskampagne og anbefalet et “ja”. For hvad skal fagbevægelsen egentlig mene noget om? Skal den melde sig ind i klimakampen, tale om boligforhold og social politik eller skal fagbevægelsen koncentrere sig om om løn, overenskomster og arbejdsforhold? Det har A4 Overenskomst spurgt en række aktører og eksperter om.

Deltagere i debatserien:

Ole Wehlast, formand Fødevareforbundet NNF
Louise Mønster, sygeplejerske og TR på Rigshospitalet
Jakob Sand Kirk, strategisk rådgiver
Henning Overgaard, formand 3F
Michelle Pedersen, formand HK Ungdom
Hans Martin Andersen, formand Malernes Fagforening Midtjylland
Jan Hoby, næstformand LFS
Morten Ryom, formand 3F Ungdom

For det var nemlig ikke en neutral holdning, FH gik ud med. Det var et klart budskab til danskerne om, at FH anbefalede et ja ved stemmeurnerne den 1. juni 2022. Det skabte en del debat om, hvorvidt man som fagforening bør deltage i partipolitik på den måde?

LÆS OGSÅ: Store forbund uenige om FH-kampagne om forsvarsforbeholdet

Hvis du spørger mig, er svaret både ja og nej.

JA, fordi vores medlemmer jo bevidst har valgt os, fordi vi har holdninger og meninger, som omsættes til interessevaretagelse for dem. Det kan være på mange områder inden for eksempelvis klima eller arbejdspolitik mm.

NEJ, fordi en fagforening skal ikke blande sig i partipolitiske dagsordener. En fagforening er til for medlemmerne.

DANSK SYGEPLEJERÅD HAR ALTID været en partipolitisk uafhængig fagforening, som det fremgår af vores vedtægter. Vi skal dermed kunne samarbejde med alle til fordel for vores medlemmer.

Man kan ikke som fuldtidsfrikøbt politiker i DSR samtidig varetage partipolitiske hverv, da en interessekonflikt og et habilitetsspørgsmål vil kunne opstå
Louise Mønster, sygeplejerske og TR på riget

Vores medlemmer har forskellige partipolitiske tilknytninger, og flere sidder endda også i forskellige partipolitiske hverv såsom byråd, regionsråd og sågar også i Folketinget. Dette er både godt for medlemmerne og ikke mindst vores demokrati.

Derfor må der heller aldrig herske tvivl om, hvor vores fuldtidsfrikøbte politiske valgtes loyalitet og interesse ligger. Den skal nemlig altid ligge ved medlemmerne! Det handler ganske enkelt om habilitet og troværdighed.

DSR HAVDE KONGRES i uge 21, hvor man vedtog et kongresforslag til vedtægterne om, at man ikke kan bestride partipolitiske poster i kommune, region eller stat, når man er fuldtidsfrikøbt fagpolitiker i DSR.

LÆS OGSÅ: Faglig bevægelse mod afskaffelse af forsvarsforbeholdet: “Store FH-forbund bør tage stilling”

Man kan ikke som fuldtidsfrikøbt politiker i DSR samtidig varetage partipolitiske hverv, da en interessekonflikt og et habilitetsspørgsmål vil kunne opstå i de situationer, hvor man på samme tid kan ende som arbejdsgiver og arbejdstager. Hvem repræsenterer man så? Den partipolitiske interesse eller medlemmernes interesse? Den tvivl skal medlemmerne af DSR ikke have til deres politisk valgte.

Fagpolitik skal kæmpes hver dag. Det handler om kerneopgaven og en stærk troværdig uafhængig fagforening for medlemmerne.

Man kan sagtens som fagforening bevare sin stærke position ved ene og alene at agere ud fra fagpolitik. Dermed ikke sagt, at man som fagforening ikke skal sige ja, når man bliver inviteret af politiske partier til at ytre sig, men det skal altid være fra det fagpolitiske synspunkt med øje for kerneopgaven - medlemmerne.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].