unnamed
– Det er et mangeårigt lønefterslæb, som er årsag til, at sygeplejerskerne har været i konflikter et utal af gange. Tidligere overenskomster har vist, at vi ikke har løftet sygeplejerskers løn, så den svarer til den uddannelse, som de har.  Derfor må politikerne på banen, og en gang for alle vise, at sygeplejersker skal have en løn, som matcher deres uddannelsesniveau, fastslår næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg. Foto: Pressefoto

Sygeplejersker føler sig udnyttet under coronakonflikt: Nu vil de have mere i løn

11. dec 2020, 13:00
Sygeplejerskers længere uddannelse har ikke ført til højere løn. Det viser en ny opgørelse fra AE-rådet. Ifølge Dansk Sygeplejeråd må politikerne på banen, hvis det skal lykkes at holde mange sygeplejersker fra at forlade deres fag.

Sygeplejersker er der i svære tider, når livet er mest barskt. Ofte må de blive længere tid på jobbet, end der står i deres vagtplan. For som sygeplejerske kan man ikke altid bare forlade arbejdet, når man har fri.

Men lønnen følger ikke det store ansvar, mener næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg. Hun henviser til en ny opgørelse fra AE-rådet, som viser, at sygeplejerskers længere uddannelse har ikke ført til højere løn.

Læs også: 250.000 lønmodtagere fusionerer i hovedstaden

Coronakrisen har det seneste år med al tydelighed vist, at det er på tide at gøre op med et historisk lønefterslæb, påpeger hun. 

Når sygeplejerskerne først i det nye år skal forhandle ny overenskomst, vil de belønnes for deres ekstraordinære indsats under coronakrisen. Og ifølge Danbjørg er der stor kampgejst blandt hendes medlemmer. Hun mærker en frustration blandt sygeplejerskerne.

Sygeplejersker har igennem mange år været utilfredse med deres løn, og det er ikke blevet mindre under coronakrisen. Det er baggrundstæppet for OK21. For at sætte en streg under alvoren, efterlyser Danbjørg politisk handling, som for alvor får taget livtag med det dokumenterede lønefterslæb, som sygeplejersker har.

Det skal kunne betale sig at tage en uddannelse. Den nye opgørelse viser tydeligt, at sygeplejersker ikke får en løn, som svarer til uddannelsens længde. Det er bemærkelsesværdigt.
Næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorthe Boe Danbjørg.

Ny opgørelsen viser, at lønnen er ikke fulgt med

AE-rådet har for Dansk Sygeplejeråd netop opgjort en række offentlige faggruppers løn set i forhold til længden på deres uddannelser. For fagforeningen er opgørelsen endnu et opråb om, at der er et markant misforhold mellem sygeplejerskernes løn og deres uddannelsesniveau. Også i forhold til det store ansvar sygeplejersker løfter.

Opgørelsen viser, at sygeplejersker ligger i bunden, når det kommer til lønafkast af deres uddannelse sammen med blandt andre jordemødre og socialpædagoger. For mens sygeplejersker i regioner får et lønafkast pr. måned på 5590 kroner pr. uddannelsesår, får en bygningskonstruktør eksempelvis 7390 kroner i lønafkast pr. uddannelsesår for samme uddannelseslængde.

– Vi synes selvfølgelig, at det skal kunne betale sig at tage en uddannelse. Den nye opgørelse viser tydeligt, at sygeplejersker ikke får en løn, som svarer til uddannelsens længde. Det er bemærkelsesværdigt. Det kan ikke være rimeligt, at det ikke kan betale sig at uddanne sig til sygeplejerske, når man kigger på lønnen, siger Dorthe Boe Danbjørg.

Læs også: Kampagne gav Dansk Metal 600 nye medlemmer trods corona: 'Et wake up-call'

Alligevel mener hun, det er urealistisk at løfte hele lønefterslæbet ved OK21. Derfor må politikerne nu på banen.

– Det er et mangeårigt lønefterslæb, som er årsag til, at sygeplejerskerne har været i konflikter et utal af gange. Tidligere overenskomster har vist, at vi ikke har løftet sygeplejerskers løn, så den svarer til den uddannelse, som de har.  Derfor må politikerne på banen, og en gang for alle vise, at sygeplejersker skal have en løn, som matcher deres uddannelsesniveau, fastslår Dorthe Boe Danbjørg.

Ifølge hende handler det om at erkende, at sygeplejersker er forkert placeret på lønskalaen. Problemet har sin rod helt tilbage i den såkaldte tjenestemandsreform fra 1969, der én gang for alle placerede de forskellige faggrupper på en lønskala.

Dengang blev typiske kvindefag indplaceret lavt ud fra den betragtning, at mænd blev anset for hovedforsørgere. Siden er varigheden af sygeplejerskernes uddannelse blevet længere og længere, men uden at sygeplejerskerne for alvor kan mærke det på bundlinjen.

Flere sygeplejersker overvejer at sige op

I denne uge viste en undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd, at mere end halvdelen af landets sygeplejersker overvejer at kvitte jobbet. Det skyldes skiftende arbejdstider, stor travlhed og ikke mindst lav løn, ligesom den tvungne deltagelse i coronaberedskabet også spiller en stor rolle.

Ni ud af 10 svarede, at de overvejer at skifte job, og heraf svarer hele 37 procent i undersøgelsen, at de overvejer helt at forlade faget. Èn af dem, der er ved at få nok, er 35-årige Louise Mønster, sygeplejerske på Rigshospitalet.

– Coronakrisen har vist, at politikerne mener, at de kan skubbe rundt på os sygeplejersker, som var vi ludobrikker. Vi skal finde os i, at vores vagtplaner bliver ændret med timers varsel. Men vi har også et liv og en familie, som vi skal tage hensyn til, fortæller Louise Mønster til A4 Overenskomst.

Sygeplejerskerne har længe kørt på pumperne, men det seneste år har de også fået en coronasky over hovedet. 

– Lige nu kan man forestille sig vores arbejde som to motorvejsspor. Det ene spor er alle de behandlinger, vi plejer at lave. Medicinering, kemobehandling, brækkede hofter, undersøgelser og så videre. Så har man oprettet et motorvejsspor ved siden af, som hedder corona. Når de to spor følges nogenlunde ad, kan vi klare det. Men gør de ikke det, er det alvorligt. Vi har været tæt på at få nok i mange år, men det seneste år er det for alvor blevet kritisk, siger Louise Mønster.

Sygeplejerskers lønefterslæb

AE-rådet har for Dansk Sygeplejeråd netop opgjort en række offentlige faggruppers lønafkast af deres uddannelse

Lønnen er beregnet som fast månedsløn inkl. pension. Det vil sige, at genetillæg og særydelser ikke tæller med, for eksempel tillæg for aften-, nat- eller weekendarbejde. Lønnen er beregnet som gennemsnitslønnen for en fuldtidsstilling på 37 timer.

 Deltidsansatte indgår i gennemsnittet med deres beskæftigelsesgrad.

 Uddannelseslængden er beregnet som den mindst normerede uddannelseslængde, ud over 10 års grundskole. Uddannelseslængden er fundet via ug.dk og via registerdata fra Danmarks Statistik.

 Lønafkast er opgjort som den faste månedsløn inkl. pension pr. uddannelsesår.

Kilde: Dansk Sygeplejeråd.