Image
Vibeke Frost er uddannet sygeplejerske, men stoppede i det offentlige på grund af dårlige løn- og arbejdsforhold. Foto: Privat

Sygeplejerske lykkelig over resultat: 'Jeg er overvældet'

14. jun 2021, 16:34
En af initiativtagerne bag borgerforslaget Ophæv Tjenstemandsreformen er overvældet over det store 'nej' til en ny overenskomst.

65,5 procent af sygeplejerskerne har stemt nej til et nyt forslag til en overenskomst.

For Vibeke Frost er det en sejr. Hun er selv uddannet sygeplejerske, men stoppede i børne- og ungdomspsykiatrien i det offentlige i efteråret 2019 netop på grund af dårlige løn- og arbejdsvilkår.