Flemming_Ibsen_Henning_Bagger_Ritzau_Scanpix
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Professor foreslår ændring af den offentlige aftalemodel:
Gør det sværere at konflikte!

7. apr. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

DA DET OFFENTLIGE TJENESTEMANDSSYSTEM blev afløst af et system med overenskomstansættelse, kopierede man samtidigt den private sektors aftalemodel én til én med hensyn til forhandlings-, mæglings- og konfliktløsningssystem med Forligsinstitutionen, den faglige voldgiftsret og strejke- og lockoutretten.

Fremtiden for den danske model

Aftalemodellen på det offentlige område er igen kommet i fokus efter OK21 og sygeplejerskernes konflikt, der endte med et lovindgreb. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lægger nu op til, at han i løbet af foråret vil drøfte modellen med parterne og lytte til, om de finder behov for justeringer. Men skal modellen justeres og i så fald hvordan?

Det har A4 Overenskomst spurgt en række aktører og eksperter om.

Michael Ziegler, formand for KL's Løn og Personaleudvalg
Mona Striib, formand for FOA og Forhandlingsfællesskabet
Bo Yde Sørensen, forbundsformand, Fængselsforbundet
Anders Kühnau, formand Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Anders Bondo, tidligere formand Danmarks Lærerforening
Dennis Kristensen, tidligere formand FOA
Ligelønsbevægelsen #SlutMed1969
Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus, AAU
Benny Andersen, forbundsformand Socialpædagogerne 
Jette Gottlieb, arbejdsmarkedsordfører Enhedslisten

Har det så betydet, at konflikterne har været få, fordi netop muligheden for at true med konflikt har bragt parterne i stand til at lave aftaler og etablere arbejdsfred til glæde for ikke blot de ansatte, men også samfundets borgere? Ikke just. Mens konfliktniveauet i den private sektor har været lavt de sidste 30 år, har den offentlige sektor budt på åbne konflikter i både i 90'erne, 00'erne, 10'erne og senest i 2021/22.

Nåede de konfliktende forbund så deres mål? Det korte svar er nej, og det er to grunde til
Flemming Ibsen, prof. emeritus, Institut for politik og samfund AAU

ALLE KONFLIKTERNE HAR – storlockouten i 2013 undtaget - været lønstrejker, hvor medlemmer ønskede flere lønkroner end dem, alle øvrige forbund havde stemt ja til. Nåede de konfliktende forbund så deres mål? Det korte svar er nej, og det er to grunde til.

Når først overenskomstforhandlingerne er lukkede med forlig hele vejen rundt, vil de forbund, hvis medlemmer har stemt ja til de indgåede forlig, modsætte sig, at arbejdsgiverne eller regeringen efterfølgende belønner ’udbryderne’ med ekstra lønkroner. Strejkerne afsluttes da også ofte med, at et mæglingsforslag, der giver de strejkende, hvad de ikke-strejkende har opnået, ophøjes til lov.

Det offentlige overenskomstspil er et nulsumsspil, hvor enkeltforbund kun kan få flere penge, hvis andre forbund får færre
Flemming Ibsen, prof. emeritus, Institut for politik og samfund AAU

Den anden grund er eksistensen af reguleringsordningen. Denne ordning, der stammer tilbage fra 1984, aftales ved hver overenskomstforhandling, og den sikrer, at de offentligt ansattes lønninger i gennemsnit over tid vil stige lige så meget som de privates. Er stigningen i de aftalte offentlige lønstigninger mindre end stigningen i de privatansattes, opreguleres de offentlige lønninger med 80 procent af forskellen. Stiger de offentligt ansattes lønninger omvendt mere end de privatansattes, nedreguleres de offentligt ansattes lønstigninger med 80 procent af forskellen. Offentlige forbund kan altså ikke strejke sig til lønstigninger, der får de offentlige lønninger til at stige mere end de privatansattes; de ’private frontfag’ skal være lønførende.

KONKLUSIONEN ER DERFOR, at rene lønstrejker – små som store – ikke vil lykkes. Det offentlige overenskomstspil er et nulsumsspil, hvor enkeltforbund kun kan få flere penge, hvis andre forbund får færre. Derfor har alle de strejkende forbund – senest sygeplejerskerne i 2021 - ved siden af overenskomstsporet fulgt ’Christiansborgssporet’ for at få Folketinget til at levere ekstra penge oven i de overenskomstaftalte. En form for ’forumshopping’, som vil politisere den offentlige sektors parts- og aftalemodel, og – hvis Christiansborg spiller med – reelt aflive den.

LÆS OGSÅ: Analyse: Venstre-forslag om forårsmilliard til hospitalsansatte kan skabe nervøse trækninger i fagbevægelsen

Der er derfor mange gode grunde til at gøre det vanskeligere at etablere rene lønstrejker i den offentlige sektor. Hvilke ændringer er mulige?

Tvungen voldgift, der afskaffer konfliktretten, er uden for det fagpolitiske mulighedsområde. En mere spiselig ændring kunne være at begrænse muligheden for at hoppe ud af de indgåede forlig og forsøge at konflikte sig til flere penge.
Den private sektor har vist vejen gennem en sammenkædning af stemmerne, når der stemmes om det samlede mæglingsforslag.

Hvis ikke det store antal – ofte resultatløse - lønkonflikter i den offentlige sektor skal fortsætte, er der under alle omstændigheder behov for ændringer
Flemming Ibsen, prof. emeritus, Institut for politik og samfund AAU

På det statslige CFU område siger centralorganisationerne enten et samlet nej eller ja til de indgåede forlig. Akademikerne har selv en forhandlingsaftale, som de enkelte forbund kan tilslutte sig, og dermed bliver bundet af, når der er indgået forlig.

På det kommunale og det regionale område har forbundene i Forhandlingsfællesskabet, FF, mulighed for at gå enegang ud i en lønkonflikt. Alternativt kunne man aftale en sammenkædning af afstemningsresultaterne, hvor ja- og nejstemmer vejes op mod hinanden, enten i hele FF, eller i eksempelvis Sundhedskartellet, hvor lønstrejkerne ofte udspringer fra.

LÆS OGSÅ: Den danske model på det offentlige område har spillet fallit

HVIS IKKE det store antal – ofte resultatløse - lønkonflikter i den offentlige sektor skal fortsætte, er der under alle omstændigheder behov for ændringer af mulighederne for at etablere åbne lønkonflikter. Resultatet af Lønstrukturkomiteens arbejde vil uden tvivl bidrage hertil.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].