20201028-144305-1-1920x1213we__1_
EU's Beskæftigelseskommissær, Nicolas Schmit, præsenterede sidste år EU-kommissionens udspil om europæisk mindsteløn. mandag vedtog EU's medlemslande et fælles mandat til de videre forhandlinger. (Arkivfoto) Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix

Trods dansk modstand:
Medlemslande går videre med EU-mindsteløn

6. dec. 2021 11.38
Efter årsskiftet skal det forhandles på plads, hvordan endelig lov om EU-mindsteløn skal se ud.

EU's medlemslande har mandag vedtaget et fælles mandat til de videre forhandlinger om fælles EU-regler for mindsteløn. Det er sket i forbindelse med et ministermøde i Bruxelles.

Danmark har siden forslaget om mindsteløn blev fremsat af EU-Kommissionen i oktober 2020 været imod.

Derfor stemte Danmark også imod medlemslandenes indstilling til, hvordan den endelige lov skal se ud.

Det skal forhandles på plads efter årsskiftet mellem medlemslandene og EU-Parlamentet.

På tværs af EU's medlemslande er der store forskelle på lønniveauer, og om arbejdstagere er omfattet af overenskomster, mindsteløn eller noget tredje.

Formålet med direktivet er ikke at EU skal diktere beløbet, men at sikre lovbestemt mindsteløn i medlemslande på et tilstrækkeligt niveau.

EU-rammerne skal sørge for, at mindstelønnen er sat ud fra ens kriterier i de forskellige lande, så arbejdstagere kan opretholde en vis levestandard.

Samtidig understreges det, at der tages højde for landenes forskellige modeller. Derfor er lande, som har andre modeller på arbejdsmarkedet, der i forvejen sørger for ordentlige lønvilkår, som udgangspunkt undtaget.

I Danmark frygter politikere og arbejdsmarkedets parter, at direktivet kan underminere den danske model enten direkte eller indirekte.

Man har fået forsikringer om, at det ikke vil betyde noget for den danske model. Centralt i det danske system er, at arbejdsmarkedet selv forhandler løn.

Frygten går blandt andet på, at mindsteløn kan blive til virkelighed, hvis for eksempel en arbejdstager tager sagen op i EU-Domstolen. Domstolen kan så måske tvinge Danmark til at indføre det.

I det oprindelige forslag fra EU-Kommissionen er der lagt op til at undtage lande fra reglerne, hvis mindst 70 procent af lønmodtagerne er dækket af overenskomster.

Medlemslandenes kompromisforslag ligger på samme niveau. Lidt mere end 80 procent af danske borgere er dækket af en overenskomst. Dermed ligger Danmark altså til at gå fri af reglerne.

Men Beskæftigelsesudvalget i EU-Parlamentet mener, at grænsen skal gå ved 80 procent.

Og hvis det efter forhandlinger bliver en realitet, skal tallet ikke falde meget i forhold til parlamentets udspil, før Danmark er omfattet, frygter kritikere.

Fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye (S) forklarede forud for mødet, hvorfor Danmark stemmer imod EU-rammer for mindsteløn.

- Regeringen er imod enhver regulering, der kan underminere den danske model - direkte eller indirekte. Derfor stemmer vi også nej til EU-rammer for mindsteløn.

- Politikerne skal ikke blande sig i fastsættelsen af løn i Danmark. Det gælder både os politikere på Christiansborg og dem i Bruxelles, sagde han i en pressemeddelelse.

/ritzau/