LR pixel

Debat:
Vi er "bare" malersvende uden kørekort til regneark - men sådan kan fagbevægelsen sikre os ro i maven

HansMartinAndersen
20. jul. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

LIGE NU RASER DEBATTEN OM, hvorvidt fagbevægelsen skal blande sig i samfundsdebatten. Debatten var affødt af, at fagbevægelsen op mod folkeafstemningen om det danske EU-forbehold førte en oplysningskampagne og anbefalede et ja. Det undrede en del af os. Og skal vi være ærlige, nok mest os der helst så, at vi fik et nej.

Temadebat: Hvad skal fagbevægelsen mene noget om?

Det har vakt debat, at fagbevægelsen op mod folkeafstemningen om det danske EU-forbehold har ført en oplysningskampagne og anbefalet et “ja”. For hvad skal fagbevægelsen egentlig mene noget om? Skal den melde sig ind i klimakampen, tale om boligforhold og social politik eller skal fagbevægelsen koncentrere sig om om løn, overenskomster og arbejdsforhold? Det har A4 Overenskomst spurgt en række aktører og eksperter om.

Deltagere i debatserien:

Ole Wehlast, formand Fødevareforbundet NNF
Louise Mønster, sygeplejerske og TR på Rigshospitalet
Jakob Sand Kirk, strategisk rådgiver
Henning Overgaard, formand 3F
Michelle Pedersen, formand HK Ungdom
Hans Martin Andersen, formand Malernes Fagforening Midtjylland
Jan Hoby, næstformand LFS
Morten Ryom, formand 3F Ungdom

Men hvad var det så, der undrede? I min verden er det ikke det, at FH har en holdning og deler den offentligt. Tværtimod. Det synes jeg sådan set, man skal, også selvom jeg ikke altid er enig. Nogle gange kunne jeg også godt tænke mig, at nogle af mine kollegers partibøger vejede tungere end fagforeningsmedlemskabet. Ja, det gælder sådan set på begge sider af gangen.

Som almindelig faglært maler har jeg svært ved at se, at indblandingen i en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet vil gavne eller ændre livsvilkårene for mig eller de kolleger, der går på byggepladserne eller værkstederne
Hans Martin Andersen, formand Malernes Fagforening Midtjylland

FH's 'ja'-kampagne affødte altså en del kritik. Og nu forsvarer man sig med, at FH jo har haft en lang tradition for at blande sig i de politiske debatter om, hvordan samfundet skal indrettes for at sikre bedst mulige vilkår for flest mulige borgere. Og ja, det er fuldstændigt rigtigt. Fagbevægelsen har været en stor drivkraft for det samfund, vi har i dag. Vi har en lang tradition for trepartsforhandlinger og løsninger i fællesskab, og vores vigtigste opgave er uden tvivl at skabe politisk opmærksomhed om de ting, der vedrører medlemmernes løn og arbejdsforhold.

MEN SOM ALMINDELIG FAGLÆRT MALER har jeg svært ved at se, at indblandingen i en folkeafstemning om forsvarsforbeholdet vil gavne eller ændre livsvilkårene for mig eller de kolleger, der går på byggepladserne eller værkstederne. Særligt når man tænker på, at der ikke blev eller bliver ført storstilede 'oplysningskampagner' omkring EU’s mindsteløn eller EU's finanspagt og dennes indvirkning på budgetloven.

LÆS OGSÅ: Fagbevægelsens topfolk i fælles front på Folkemødet: Vil vende kritisk udvikling

Det kunne man ellers gøre for at trække debatten om, hvordan samfundet skal indrettes for at sikre bedst mulige vilkår for flest mulige folk, lidt tættere på hverdagen.

Derfor mangler jeg en klar og tydelig FH-stemme i offentligheden, der:

  • Bakker op og forlanger minimumsnormeringerne gennemført hurtigere, så vores mindste børn i institutionerne kan få den omsorg og tryghed, der skal til for at sikre robuste børn. For hvor var FH og fagbevægelsen, da tusindvis af forældre gik på gaden og spurgte; "Hvor er der en voksen?"
    Hvor er FH's stemme, når BUPL råber på mere personale til det stigende børnetal?
  • Vil sikre en ordentlig folkeskole så alle vores børn trives og lærer, og ingen bliver efterladt til at sidde og stirre ud af vinduet, eller får ondt i maven over at skulle i skole.
    For hvor er FH's stemme, når der forhandles skolereformer, diskuteres klassekvotienter, nationale tests, inklusion? Og når Danmarks Lærerforening råber, at den er helt gal?
  • Råber op, når vi ikke bare under pandemier men generelt kan se, at vores sundhedsvæsen bliver ringere og ringere. Personalet flygter, går ned med stress, og patienterne efterlades til dem selv.
    For hvor er FH's stemme, når det gang på gang bliver påvist, at det, der burde være verdens bedste sundhedsvæsen, så småt er ved at smuldre, og DSR råber på bedre forhold for medlemmerne?
  • Er klar, når plejesektoren portrætteres i medierne som presset, og vores ældre efterlades forsømte.
    For hvor er FH's stemme, når Ældresagen påpeger, at der må gøres noget, og FOA råber på mere tid til borgerne, og et bedre arbejdsmiljø for deres medlemmer?
  • Der markerer sig, når socialområdet udsultes, og borgere ikke kan tilbydes den hjælp, de har brug for, fordi normeringerne og specialisering for borgerne må skæres til fordel for kommunernes økonomi.
    For hvor er FH's stemme, når handicaporganisationer og SL råber, at den er helt gal og råber på bedre uddannelser og styrket indsats på social- og handicapområdet?

Og sådan kunne man blive ved omkring syge, reformer, ghettolov, stigende pensionsalder og så videre, og så videre.

Ja, FH og fagbevægelsen skal blande sig i de politiske debatter om, hvordan samfundet skal indrettes for at sikre bedst mulige vilkår for flest mulige folk, men overvej lige, hvad der er vigtigst for medlemmerne
Hans Martin Andersen, formand Malernes Fagforening Midtjylland

SOM JEG SKREV, ER VI "BARE" malersvende uden kørekort til det store regneark. Men man behøver jo ikke at have brugt ekstra mange år på skolebænken for at regne ud, at hvis vi i fællesskab skaber opmærksomhed omkring de ovenstående problemer, og ikke bare lader det være op til de enkelte fagforbund, så kunne vi hver dag gå på arbejde med ro i maven uden at skulle bekymre os om vores børn i skolen, søsteren på institutionen, moren på hospitalet og farfaren på plejehjemmet.

LÆS OGSÅ: Store forbund uenige om FH-kampagne om forsvarsforbeholdet

Ja, FH og fagbevægelsen skal blande sig i de politiske debatter om, hvordan samfundet skal indrettes for at sikre bedst mulige vilkår for flest mulige folk, men overvej lige, hvad der er vigtigst for medlemmerne.

Støt offentligt op omkring vores medlemsorganisationer, når de råber op omkring vores fælles velfærd og arbejdsvilkår. Måske det i virkeligheden også ville løse vores organiseringsproblemer og gøre den samlede fagbevægelse mere nærværende og samfundsrelevant for medlemmerne.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].