slutmed69
Indlægget er skrevet af Susanne Both, socialrådgiver; Vibeke Kline Lange Frost, sygeplejerske; Christine Beckett, pædagog; Katrine Louise Vilien, sygeplejerske; Anni Spiele, socialrådgiver; Ina Hartmann Hansen, jordemoderstuderende; Frida Groth, Rasmussen, jordemoderstuderende og Marie Christiansen, jordemoder. Foto: Privat

Debat:
Den danske model på det offentlige område har spillet fallit

17. mar. 2022 06.15
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

STATSMINISTER METTE FREDERIKSEN, finansminister Wammen og beskæftigelsesminister Hummelgaard lovpriser den danske model. Samtidigt strøg de ved OK21 den sidste tændstik, og nu er den i brand.

Fremtiden for den danske model

Aftalemodellen på det offentlige område er igen kommet i fokus efter OK21 og sygeplejerskernes konflikt, der endte med et lovindgreb. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lægger nu op til, at han i løbet af foråret vil drøfte modellen med parterne og lytte til, om de finder behov for justeringer. Men skal modellen justeres og i så fald hvordan?

Det har A4 Overenskomst spurgt en række aktører og eksperter om.

Michael Ziegler, formand for KL's Løn og Personaleudvalg
Mona Striib, formand for FOA og Forhandlingsfællesskabet
Bo Yde Sørensen, forbundsformand, Fængselsforbundet
Anders Kühnau, formand Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Anders Bondo, tidligere formand Danmarks Lærerforening
Dennis Kristensen, tidligere formand FOA
Ligelønsbevægelsen #SlutMed1969
Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus, AAU
Benny Andersen, forbundsformand Socialpædagogerne 
Jette Gottlieb, arbejdsmarkedsordfører Enhedslisten

Regeringen er de offentlige ansattes reelle arbejdsgiver. De sætter den økonomiske ramme og må trumfe indgreb igennem. I sommer ophøjede de til lov et aftaleforslag, som var identisk med det, som sygeplejerskerne allerede havde forkastet to gange. Det er ikke forhandling; det er skuespil, og sygeplejerskerne tog det sidste offentlige slag for at udstille det.

LÆS OGSÅ: 4700 sygeplejersker på Riget: 'Nej' til OK21 kommer efter tunge overvejelser - respektér det!

Den danske model på det offentlige område er skruet sådan sammen, at posen med penge ligger fast. Kagen er bagt så at sige. Når kagestykkerne er fordelt mellem faggrupperne, er der ikke mere at hente. Når sygeplejerskerne stemte nej, så var fadet tomt. Nu er det sådan, at man siden Tjenestemandsreformen i 1969 har givet kvindefag mindre kage end mænd. Siden 1981 har vi nu oplevet flere faggrupper strejke og blive lockoutet uden at der kunne rettes op på lønefterslæbet. Løn styres benhårdt af staten, når den økonomiske ramme er forudaftalt inden forhandlingerne påbegyndes. Konklusion? Den danske model for offentlige ansatte er en planøkonomisk anordning født i en patriarkalsk samfundsstruktur.

Det såkaldte overenskomstsspor og det såkaldte politiske spor, er én og samme sag med samme herremand: Regeringen. Vi har nu kørt i samme model i over 50 år, og vi har brug for en ny model anno 2022
Ligelønsbevægelsen #SlutMed1969

Sygeplejerskernes ‘nej’ var forgæves. Det vidste Mette Frederiksen og fagforeningstoppen fra starten. Utallige patienters aflyste operationer, vigtige behandlingsplaner og knækkede fertilitetsdrømme var forgæves. En forhandlingspukkel, som det ifølge sundhedsminister Magnus Heunicke vil tage to år at nedbringe, var forgæves. Sygeplejerskers aflyste sommerferier var forgæves. Hummelgaard sagde: “Der er ikke nogen vindere”.

Til gengæld er der mange tabere: Danskernes sundhed. Sygeplejerskerne. De offentligt ansatte i kvindefag. Det har været dyrt. Og det har været meningsløst. Så kære Hummelgaard, kan vi ikke aftale, at vi ikke i fremtiden lader hele befolkningen tvangsindlægge til en boksekamp, hvor den ene modstander har armene bundet på ryggen? Det er simpelthen uansvarligt at bruge så mange skattekroner på et skuespil.

Det er en misforståelse, at de kvindefag, som stemte ‘ja’ til overenskomsten mener, at de har ligeløn. Mange fagforeninger har offentligt opgivet at udligne det politisk skabte lønefterslæb gennem overenskomstforhandlingerne. Dansk Socialrådgiverforening udtalte, at den danske model ikke er effektiv i forhold til løndannelse. Elisa Rimpler, BUPLs forkvinde, siger, at løsningen ikke kan findes ved overenskomstbordet. De peger begge på, at regeringen skal tage ansvar.

LÆS OGSÅ: 'Afskaf Tjenestemandsreformen': Borgerforslag når 50.000 underskrifter på otte dage

Jordemødre er et godt eksempel. De har stemt nej flere gange, men kan ikke strejke, fordi bemandingen på mange fødegange er mindre end den fastsatte minimumsstrejkebemanding. De er stavnsbundne til fødegangen på trods af et rungende nej i 2021 på 63 pct. Samtykke? Findes ikke i den danske model. Offentligt ansattes strejkeret er meningsløs, det viser både jordemødrenes og sygeplejerskernes forløb samt socialrådgivernes og pædagogernes tidligere strejker. Resultatet er, at de offentligt ansatte i stor stil forlader deres job. Nu mangler der over 100 jordemødre i Region Hovedstaden, og hvert andet stillingsopslag som sygeplejerske kan ikke besættes.

LÆS OGSÅ: Oprøret mod udskældt reform breder sig til hele landet

Den danske model på det offentlige område har spillet fallit. Tænk hvis man havde samme ordning for straffesager. Man tvinger den sigtede til at gennemgå en retssag, der udadtil indeholder alle retsgarantier, men dommen er afgjort på forhånd. Den sigtede er prisgivet. Det er endnu værre end blot at blive konfronteret med en åbenlys uretfærdig proces.

Den danske model for offentlig ansatte er et luftkastel, og enhver henvisning fra politikerne til modellen er et bedrag. De foregiver, at modellen tilgodeser parternes rimelige modsatrettede interesser, men ved udmærket godt, at det ikke er tilfældet. Det såkaldte overenskomstsspor og det såkaldte politiske spor, er én og samme sag med samme herremand: Regeringen. Vi har nu kørt i samme model i over 50 år, og vi har brug for en ny model anno 2022. Det helt afgørende er, at kagen ikke skal være bagt på forhånd. Pengeposen skal være fleksibel.

Om skribenten

Indlægget er skrevet af Susanne Both, socialrådgiver; Vibeke Kline Lange Frost, sygeplejerske; Christine Beckett, pædagog; Katrine Louise Vilien, sygeplejerske; Anni Spiele, socialrådgiver; Ina Hartmann Hansen, jordemoderstuderende; Frida Groth, Rasmussen, jordemoderstuderende og Marie Christiansen, jordemoder på vegne af Ligelønsbevægelsen #SlutMed1969.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].