20200217-142121-3-1920x1279we
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

HK-medlem påpeger glemt gruppe i diskussion om barsel

29. sep. 2021 14.54
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning og ikke et udtryk for A4’s holdning.
Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til [email protected]

DISKUSSIONEN OM DEN NYE BARSELSMODEL har fået rigtig mange danskere og særligt forældrene til tasterne for at udtrykke deres utilfredshed på diverse platforme. Kommentarerne lyder ofte; ”det er tvang”, ”det går ud over barnet” og ”hvad skal mænd med enkeltmandsvirksomheder gøre?”

Der er dog en helt anden side af diskussionen om den nye barselsmodel, som jeg mener, vi glemmer at tale om. Den handler om kvinder uden børn. Nu sidder du måske og tænker ”de kan da være ligeglade med barselsmodellen”, men nej, det kan vi ikke.

LÆS OGSÅ: Siden hvornår er det blevet kontroversielt som borgerlig at gå ind for lige rettigheder?

Nogle har ikke fået børn endnu, nogle vil ikke have børn og nogle kan ikke få børn. Fælles er, at vi alle mærker konsekvenserne af den ulighed, som den nuværende barselsmodel skaber på arbejdsmarkedet.

Jeg kan ikke være den eneste kvinde i en fødedygtig alder, som til diverse jobsamtaler er blevet mødt med unødigt mange fagligt irrelevante spørgsmål om mit privatliv. Jeg er blevet spurgt om: ”Har du børn?”, ”har du en kæreste?”, ”bor I sammen?”, ”hvor længe har I været sammen?”, ”vil du gerne have børn?”, ”hvor ser du dit privatliv om 5 år?”, ”er du gravid eller har du planer om at blive det?”.

Den nuværende barselsmodel gør, at vi blot ud fra vores køn betragtes som en kommende udgift for de fleste danske arbejdsgivere
Trine Henriksen, HK-medlem

De første spørgsmål er ganske uskyldige, lige indtil de bliver stillet sammen med et af de andre. Jeg har kun været til to samtaler i mit liv, hvor ingen af disse spørgsmål er blevet stillet. Den ene samtale var med en kvindelig chef, den anden var til en stilling i det offentlige.

TRODS DE UBEHAGELIGE SPØRGSMÅL TIL SAMTALERNE har jeg takket ja til flere af de jobs, men jeg har også set mig selv blive lønnet lavere end mine yngre, mandlige kollegaer med mindre erfaring og mindre relevant uddannelse end jeg. Da jeg en dag spurgte en tidligere chef ind til dette var svaret, ”jamen, han skal jo kunne forsørge en familie en dag”.

LÆS OGSÅ: Jeg knuselsker, når progressive blå mænd kæmper side om side med fagbevægelsen

Pointen med mit bidrag til debatten om den nye barselsmodel er, at vi kvinder i den fødedygtige alder ikke er lige så attraktive på arbejdsmarkedet, ene og alene fordi vi har muligheden for at blive gravide og tage barsel. Den nuværende barselsmodel gør, at vi blot ud fra vores køn betragtes som en kommende udgift for de fleste danske arbejdsgivere, også selvom vi måske aldrig får børn.

Det påvirker ligestillingen på arbejdsmarkedet, fordi vi ofte får mindre i løn, mindre i pension og ofte også holdes tilbage i vores karriereudvikling, da det er ”for risikabelt” at forfremme en kvinde til en vigtig stilling, hvis hun så skal på barsel.

Med den nye barselsmodel, hvor der er øremærket 11 ugers barsel til far, kan vi være med til at skabe en øget ligestilling for kvinder på det danske arbejdsmarked, da det vil blive langt mere naturligt, at det ikke kun er mor, der har mulighed for at være på lang barsel.

LÆS OGSÅ: Eksperter: Øremærket barsel vil hjælpe på manglen på arbejdskraft

Vi kan aldrig blive 100% ligestillet på arbejdsmarkedet, for det nu engang er kvinder, der føder børnene, og hvem giver man lige skylden for biologiens konsekvenser for den moderne kvinde? Jeg ved det ikke, men ethvert skridt i retning af et mere ligestillet arbejdsmarked er til gavn for alle parter.

Artiklen fortsætter under billedet

Trine Henriksen mener, kvinder uden børn ofte bliver glemt i debatten om barsel. Privatfoto

MANGE HAR DEN HOLDNING, AT BARSEL IKKE MÅ HANDLE OM LIGESTILLING, og det kan jeg godt forstå, men det gør det desværre, og det er ikke pga. den nye barselsmodel, men pga. konsekvenserne af den gamle.

På samme måde kan man diskutere økonomien i familierne, da mange fædre måske ikke har de samme barselsvilkår på jobbet som mødre. Ligestilling handler ikke kun om kvinders rettigheder, men også om mænds. Mænd skal selvfølgelig have mere barsel, og fagforeningerne skal tænke mænds barsel ind i overenskomsterne i større grad, end de gør i dag.

Jeg har den største forståelse for, at al forandring kan være svær, skræmmende, frustrerende og en hæmsko lige nu og her, men den nye barselsmodel handler om at skabe en kulturforandring, og den slags tager tid. Det er ikke noget, man gør på et par år, nogle gange tager det flere generationer.

LÆS OGSÅ: Bliver barnet taberen i barselsudspil? Nej, siger fagbevægelsen

Jeg kan godt forstå de forældre, der mener, at man skal droppe øremærkningen og lade familierne bestemme selv, men det har vi prøvet, og det virkede ikke, da 90 % af barslen tages af mor og ikke far. Derfor er vi nødt til at øremærke barslen til far, så vi kan skabe den kulturforandring, vores samfund og arbejdsmarked har brug for.

Hvis vi vil give vores kommende sønner og døtre bedre vilkår på arbejdsmarkedet, end vi selv har haft, så er vi nødt til at se på den lange bane og starte kulturændringen nu. På den måde kan vores sønner tage barsel uden at blive kaldt ”husmor” af kollegaerne, og vores døtre kan søge jobs uden at blive frasorteret eller forskelsbehandlet på forhånd på grund af deres køn.