c20210204162017348_org
Louise Druedahl (th) lider af en muskelsygdom og er dybt afhængig af sine hjælpere bl.a. Jeanette Vildenhoft Hansen (tv), og derfor forstår hun ikke, at hjælperne ikke får fuld løn i den tid de er på vagt hos hende. Louise føler ofte, hun lever sit liv på "velvilje fra sine hjælpere." Foto: Tobias Stidsen, Fagbladet FOA

Handicaphjælperen Jeanette får kun fuld løn halvdelen af arbejdsdagen: 'Jeg vil bare gerne hjælpe'

5. feb 2021, 06:41
Kommune betaler kun fuld løn til handicaphjælper halvdelen af arbejdsdagen.

I 12 timer ad gangen er Jeanette Vildenhoft Hansen på arbejde som handicaphjælper for 32-årige Louise Druedahl, der lider af en muskelsygdom.

Alligevel får Jeanette kun fuld løn i halvdelen af sin arbejdsdag. I den anden halvdel får hun 100 kroner i timen, hvilket svarer til 75 procent af hendes normale grundløn. Det skriver Fagbladet FOA.

LÆS OGSÅ: DA kritiserer politikere for at skade den danske model: 'Uacceptabelt og illoyalt'

Det skyldes, at Københavns Kommune har besluttet, at det langt fra er alle af Louises vågne timer, hun har brug for hjælp. 6,5 af timerne skal Jeanette kun stå til rådighed. I følge serviceloven indebærer rådighedstimer, at hjælperen skal være til stede, men kun helt undtagelsesvis udfører aktiviteter for borgeren. Sådan ser virkeligheden bare ikke ud.

- Jeg hjælper altid i hendes rådighedstimer. Jeg vil bare gerne hjælpe Louise, når hun har brug for det, siger Jeanette Vildenhoft Hansen, der er nødsaget til at tage ekstravagter for at tjene en fuldtidsløn.

I handicaphjælperoverenskomsten står der, at effektiv tjeneste under en rådighedsvagt skal honoreres med sædvanlig løn og et tillæg på 50 procent. Så når Jeanette for eksempel skal hjælpe Louise på toilettet i en rådighedstime, burde hun i princippet skulle have 150 procent i stedet for 75 procent.

Fagbladet FOA har forholdt Københavns Kommune, der følger denne overenskomst, om den manglende løn ved effektiv tjeneste i rådighedstimer. Kommunen henviser til, at det er borgeren, der har arbejdsgiveransvaret i en BPA-ordning, så derfor er det borgeren selv eller virksomheden, borgeren har ansat som arbejdsgiver, der skal sikre at gældende overenskomst overholdes, hvis der er indgået sådan en.

- Hvis man ikke har underskrevet overenskomsten, er man som arbejdsgiver ikke forpligtet til at betale 150 procent for rådighedstimer, der bliver aktive, lyder det fra Lise Valentin Bayer, der er borgercenterchef i Borgercenter Handicap, i en mail.

I Louises tilfælde er det virksomheden BPA Support, som arbejdsgiverrollen er udliciteret til. BPA Support har ikke tegnet overenskomst, og derfor har Fagbladet FOA spurgt Københavns Kommune, om de ville udmåle tillæg for aktive rådighedstimer, hvis virksomheden havde tegnet overenskomst.

- Ja, hvis arbejdsgiveren har underskrevet overenskomsten, honorerer vi også rådighedstimer, der aktiveres, lyder det fra Lise Valentin Bayer.

Det strider dog imod udmålingsbekendtgørelsens § 2, der skal sikre lige vilkår for udmåling, uanset hvem, der er ansat som hjælper, og uanset hvilken virksomhed, der har overtaget arbejdsgiverrollen.

Derfor lyder Københavns Kommunes vurdering af, hvem de honorerer løntillæg til, også "helt forkert" ifølge Eva Naur Jensen. Hun er jurist og lektor på Københavns Universitet med speciale i blandt andet socialret.

- Kommunen må ikke udmåle løntilskud afhængig af, om hjælperens arbejdsgiver har en overenskomst, siger Eva Naur Jensen.

Torben Hollmann, der er formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA, kalder Københavns Kommunes manøvre både usympatisk og lovstridig.

- Jeg er chokeret over, at Københavns Kommune på den måde forskelsbehandler borgere alt efter, hvilken virksomhed de har hyret til at stå med arbejdsgiveransvaret, siger Torben Hollmann.