LR pixel

K til Gitte Redder:
Vi ønsker demokrati på arbejdsmarkedet - ikke monopoler og krigserklæringer

Niels_FLemming_Hansen-Fotograf_Steen_Brogaard
Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører (K). Foto: Steen Brogaard
2. mar. 2022 13.35
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

I EN KLUMMEA4 Overenskomst harcelerede faglig kommentator Gitte Redder forleden over, at vi i Det Konservative Folkeparti tillader os at foreslå, at den danske model skal opdateres efter mere end 120 år. Hun forsøger at skabe en kamp mellem blå blok og fagbevægelsen og bruger endda et udtryk som ”kold krig”.

LÆS OGSÅ: Gitte Redder: ’Gule’ Søren Pape indleder ny kold krig mellem fagbevægelsen og blå blok

Hvor er det bare en typisk retorik fra Gitte Redder og mange andre tilhængere af de klassiske røde fagforeninger. Enten er man for den danske model og tromler alle, der ikke er enige – eller også er man imod og ønsker dårlige løn- og arbejdsvilkår, og jeg ved snart ikke hvad. Der er ingen plads til nuancer.

I Det Konservative Folkeparti er vi ikke imod den klassiske fagbevægelse. Der er ingen krig. Men i politik stiller vi spørgsmål, når noget ikke fungerer. Og når vi gang på gang ser, at mange af de klassiske røde fagforeninger er nødt til at true sig til medlemmerne, ja så fungerer det altså ikke.

I Det Konservative Folkeparti er vi ikke imod den klassiske fagbevægelse. Der er ingen krig. Men i politik stiller vi spørgsmål, når noget ikke fungerer
Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti

Hvis 350.000 lønmodtagere føler sig presset til at vælge en bestemt fagforening, som en undersøgelse fra Wilke for Krifa lige har vist, så er der ikke fagforeningsfrihed. Og er der noget, vi værner om hos Det Konservative Folkeparti, så er det vores frihed.

OP MOD EN halv million danskere er medlem af en gul fagforening. Dermed bør vi invitere dem med til forhandlinger, andet giver ikke mening.
Vi mener også, at der skal sidde flere fagforeninger om forhandlingsbordet til overenskomstforhandlinger på arbejdspladserne. Det er med til at sikre, at dem, der forhandler, afspejler hele medarbejderstaben. Det giver mulighed for brede kompromiser – fuldstændig ligesom i Folketinget, som jo repræsenterer hele den danske befolkning og ikke kun dem, der er medlem af et bestemt parti.

LÆS OGSÅ: K-profil: De røde fagforeninger bør lade sig inspirere af "de gule"

Det er ikke at aflive den danske model, men at modernisere den. I Nederlandene forhandler flere forskellige fagforeninger for eksempel side om side i fælles forhandlinger i den såkaldte ’Polder model'. Det medfører en anden konfliktmodel, men udelukker ikke strejke.

Hvad er alternativet til at lade de ”gule” komme til orde? Det er, at flere og flere lønmodtagere mister deres stemme i udviklingen på arbejdsmarkedet. FH skal selvfølgelig have en stemme, men de taler ikke på vegne af alle lønmodtagere – langt fra. De repræsenterer 37 procent af de danske lønmodtagere - i 2008 var tallet over 50 procent. Medlemmerne har stemt med benene og melder sig ud.

Vi ønsker en demokratisering af arbejdsmarkedet frem for monopoler og krigserklæringer
Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører for Det Konservative Folkeparti

Når et synspunkt omtales som et felttog, Søren Pape som en feltherre, og samtalen som en slagmark, viser Redder, at hun fortsat tror, at hun udkæmper en kamp mod nogen. Vi ønsker en demokratisering af arbejdsmarkedet frem for monopoler og krigserklæringer. Så i stedet for krampagtigt at holde fast i noget, der ikke virker, så lad os da opdatere den og bevare de dele, som stadig fungerer.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].