Niels_FLemming_Hansen-Fotograf_Steen_Brogaard
Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører (K) Foto: Steen Brogaard/Folketinget

K-profil:
Fagbevægelsens sociale kontrol på danske arbejdspladser er blevet en guldgrube

21. apr. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

DE SENESTE ÅR HAR DER været øget opmærksomhed på at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø eksempelvis mobning og chikane på grund af køn eller seksualitet. Men et enkelt område - fagforeningspres - er tilsyneladende overset. Måske fordi der er store økonomiske interesser på spil?

Fagforeningspres er nemlig blevet en guldgrube for fagbevægelsen. I det skjulte foregår der udbredt pres på danske arbejdspladser, der gør kollegaer ilde set, hvis de gør brug af deres ret til selv at vælge fagforbund. Op mod 300.000 lønmodtagere føler sig i dag nødsaget til at være medlem af en bestemt fagforening, ellers ”er de ilde set” på deres arbejdsplads, viser en ny landsdækkende Wilke-undersøgelse foretaget for Ase.

Hvis de mange lønmodtagere, der fastholdes i fagforeningerne med social kontrol, betaler et årligt kontingent svarende til kontingentsatser for de fire største FH-forbund, 3F, FOA, HK og Dansk Metal, tjener disse fire forbund tilsammen over en halv milliard kroner om året. Vel at mærke tjent ved at kræve penge fra medlemmer afkrævet ved pres.

LÆS OGSÅ: Har vi fagforeningspres i Danmark? Forskningen peger i flere retninger

Naturligvis skal ingen, børn eller voksne, generes på grund af religion, race, seksualitet eller køn – hverken privat eller på arbejdsmarkedet. Enigheden herom manifesteres med udbredelsen af regnbueflaget, der efterhånden er tæt på at have samme status som Dannebrog. Alle farver går an.

ALTSÅ BORTSET FRA DEN GULE. Medlemmer af de såkaldte gule fagforeninger må tilsyneladende gerne generes. Uagtet den enkeltes frihed til selv at vælge, hvordan han eller hun ønsker at organisere sig, anklages lønmodtagere uden for den klassiske fagbevægelse for undergravende virksomhed.

Det er voldsomme anklager, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (S) bagland i fagbevægelsen kommer med, når de uden blusel betegner ikke-overenskomstbærende fagforeninger som snyltere og nasserøve
Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører (K)

Tilhører du den halvdel af lønmodtagerne, som står uden for den traditionelle fagbevægelse, er du med til at underminere den danske model – og dermed selve fundamentet for vores velfærdssamfund – lyder de intimiderende anklager og påstande fra fagbevægelsen.

Det er voldsomme anklager, som beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards (S) bagland i fagbevægelsen kommer med, når de uden blusel betegner ikke-overenskomstbærende fagforeninger som snyltere og nasserøve. SF's politiske ordfører, Karsten Hønge, har endda fastslået, at det er i orden at droppe frokosten med kolleger, der ikke er medlem af det ”rigtige” forbund.

LÆS OGSÅ: Hummelgaard afviser indgreb mod fagforeningspres: Skal vi også regulere, hvilket fodboldhold man støtter?

Forestil dig et lignende scenarie, hvor organisationen Black Lives Matter Denmark eller Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner (LGBT+ Danmark) udråbes som snyltere. Ville en tilsvarende insisteren på, at det slet ikke gjaldt medlemmerne, blive godtaget?

Næppe – og heldigvis.

SIDSTE FORÅR BLEV OMFANGET af krænkende handlinger på arbejdsmarkedet kortlagt af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd for Beskæftigelsesministeriet. Mere end 51.000 lønmodtagere havde været i skænderi på deres arbejdsplads som følge af deres valg eller fravalg af fagforening – bare indenfor et enkelt år. Det er rystende læsning!

I samme korte periode er 5.900 lønmodtagere blevet diskrimineret og cirka 5.800 er blevet mobbet. Flere end 4.700 er blevet chikaneret, omkring 4.000 er blevet frosset ude af fællesskabet på arbejdspladsen og over 3.700 har fået deciderede trusler. Alene på grund af deres valg eller fravalg af fagforening, viste samme undersøgelse.

At vælge præcis den fagforening, den enkelte ønsker, har siden en dom ved den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2006 været en ubestridt rettighed. Eller slet ingen fagforening, hvis det er præferencen.

ALLIGEVEL FLORERER åbenlys social kontrol og udskamning af de medborgere, der tillader sig et andet fagforeningsvalg. Måske fordi de færreste mennesker har det overskud, der skal til for at kæmpe den ensomme kamp på en arbejdsplads uden respekt for den enkeltes lovsikrede ret til selv at vælge fagforening.

LÆS OGSÅ: Tillidsmand med klar besked til a-kasse-turister: - Snyltere og nasserøve

Særligt de yngste lønmodtagere er udsat for fagbevægelsens pres. Fire ud af ti unge mellem 18 og 29 år har følt sig presset ind i en fagforening for ikke at være ilde set på arbejdspladsen, viser en Wilke-undersøgelse foretaget for Ase. Og de unge bliver i højere grad påvirket af presset.

Peter Hummelgaard burde være lige så ihærdig med at sikre bedre beskyttelse af de lønmodtagere, som generes, blot fordi de af den ene eller anden grund foretrækker at stå uden for den traditionelle fagbevægelse
Niels Flemming Hansen, beskæftigelsesordfører (K)

Den udbredte sociale kontrol, som fagbevægelsen udøver på de danske arbejdspladser, er blevet en milliardforretning for fagbevægelsen.

Da VIVE-undersøgelsen blev offentliggjort i april sidste år, udtalte beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, at ”mobning og chikane er fuldstændigt utilstedeligt – og det gælder uanset årsagen”. Samtidig lancerede han, at regeringen har oprustet indsatsen mod seksuel chikane.

Det er prisværdigt.

Men Peter Hummelgaard burde være lige så ihærdig med at sikre bedre beskyttelse af de lønmodtagere, som generes, blot fordi de af den ene eller anden grund foretrækker at stå uden for den traditionelle fagbevægelse. Det frie valg er kun frit, hvis lovgiverne er villige til at værne om det.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].