Jette_Gottlieb_mf_Enhedslisten
Arbejdsmarkedsordfører for Enhedslisten Jette Gottlieb. Pressefoto Enhedslisten.

EL-profil:
Kun på et område kan det give mening at ændre den offentlige aftalemodel

28. apr. 2022 06.15
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

JEG HØRER TIL DEM, der kan huske tiden, hvor postbudet, skolelæreren og mange andre offentligt ansatte var tjenestemænd. Tjenestemændene havde to store fordele i forhold til andre på arbejdsmarkedet; en meget sikker ansættelse og en lige så sikker pension. Til gengæld var lønnen beskeden, og tjenestemændene kunne ikke strejke.

Fremtiden for den danske model

Aftalemodellen på det offentlige område er igen kommet i fokus efter OK21 og sygeplejerskernes konflikt, der endte med et lovindgreb. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lægger nu op til, at han i løbet af foråret vil drøfte modellen med parterne og lytte til, om de finder behov for justeringer. Men skal modellen justeres og i så fald hvordan?

Det har A4 Overenskomst spurgt en række aktører og eksperter om.

Michael Ziegler, formand for KL's Løn og Personaleudvalg
Mona Striib, formand for FOA og Forhandlingsfællesskabet
Bo Yde Sørensen, forbundsformand, Fængselsforbundet
Anders Kühnau, formand Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Anders Bondo, tidligere formand Danmarks Lærerforening
Dennis Kristensen, tidligere formand FOA
Ligelønsbevægelsen #SlutMed1969
Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus, AAU
Benny Andersen, forbundsformand Socialpædagogerne 
Jette Gottlieb, arbejdsmarkedsordfører Enhedslisten

I løbet af 60’erne blev der udformet en tjenestemandsreform, der førte til, at de fleste offentligt ansatte blev overenskomstdækket og forhandlingerne om overenskomsterne blev paralleliseret med det private område. Efter et langt kommissionsarbejde blev reformen gennemført i 1969. Ved den lejlighed fastsatte man et overenskomstgrundlag, der skulle "oversætte" tjenestemandsbetingelserne til almindelige lønmodtagervilkår; herunder løn, arbejdstid, ferie og arbejdsvilkår i øvrigt.

De offentligt ansatte har generelt været meget fleksible, når der skulle udformes et nødberedskab. Jeg husker endda eksempler på nødberedskaber, der havde bedre normeringer end dagligdagen
Jette Gottlieb, arbejdsmarkedsordfører Enhedslisten

Dermed indtrådte størstedelen af de offentligt ansatte i "den nordiske model" på samme måde som de privatansatte, og det indebærer regelmæssigt tilbagevendende forhandlinger om de vilkår, arbejdet foregår under. Det betyder, at såvel arbejdsgivere som lønmodtagere må benytte sig af de magtmidler, de har, for at stå stærkt i forhandlingerne. De ansatte har først og fremmest det magtmiddel at undlade at udføre det forventede arbejde. At strejke. Og arbejdsgiverne har magten til at stoppe arbejdet og lønudbetalingen. Med en lockout.

TIL FORSKEL FRA det private område, har mange offentligt ansatte funktioner, hvor det kan blive livstruende, hvis opgaverne ikke bliver udført; men de offentligt ansatte har generelt været meget fleksible, når der skulle udformes et nødberedskab. Jeg husker endda eksempler på nødberedskaber, der havde bedre normeringer end dagligdagen.

LÆS OGSÅ: Analyse: 2021 beviste, at overenskomstforhandlinger stadig er politisk sprængfarlige

En yderligere forskel er, at når der er strejke eller lockout på det private område, så rammes arbejdsgiverne på profitten, mens en strejke eller lockout på det offentlige område omvendt kan være en økonomisk fordel for arbejdsgiverparten. Den løn, der ikke udbetales under konflikt, bliver i kommune- eller statskassen.

Der er behov for en mekanisme, der sikrer, at midler, der er sparet som følge af konflikt på det offentlige område, tilbageføres til det pågældende område
Jette Gottlieb, arbejdsmarkedsordfører Enhedslisten

Og det er måske det eneste område, hvor det giver mening at komme med forslag til ændringer i den nordiske model på det offentlige område. Konflikter må ikke være til økonomisk fordel for den ene part. Der er behov for en mekanisme, der sikrer, at midler, der er sparet som følge af konflikt på det offentlige område, tilbageføres til det pågældende område til eksempelvis velfærdsforanstaltninger eller efteruddannelsesvilkår, der langsigtet kan forbedre betingelserne.

NU DISKUTERES DET, om der er tale om en "systemfejl", når der opstår konflikt på det offentlige område.

Mit korte svar er "nej". Det er godt, at det offentlige område følger og er en del af "den nordiske model". Man kan diskutere, hvordan man får et solidarisk forhandlingsfællesskab på alle tre hovedområder (kommuner, regioner og stat) – sådan som det blev praktiseret ved forhandlingerne i 2018. Men det er en diskussion, som kun tilkommer de offentligt ansatte; det skal hverken politikere eller eksperter blande sig i.

LÆS OGSÅ: Flere forbund tilslutter sig opgør med udskældt reform: Det er en dårlig nyhed for sygeplejerskerne

Især i de senere år har de offentlige overenskomstforhandlinger været konfliktfyldte. Det er der efter min opfattelse gode grunde til: Da man med tjenestemandsreformen i 1969 indplacerede de forskellige faggruppers lønniveau, lavede man i praksis en – dengang som nu – helt uacceptabel kønsmæssig skævhed. Den forskel er reproduceret i de efterfølgende mange overenskomstforløb og fremstår mere og mere provokerende.

Hvis der ikke bliver foreslået en løsning inden næste overenskomstforhandling, vil jeg spå, at OK24 ikke kommer til at gå stille af
Jette Gottlieb, arbejdsmarkedsordfører Enhedslisten

DÉT PROBLEM KAN IKKE LØSES uden en særskilt – landspolitisk - beslutning om, at det skal løses. Enhedslisten har f.eks. foreslået (og "finansieret") en fast pulje på 5 milliarder kroner til at løfte de laveste lønninger. De penge, det vil koste, kan ikke tages inden for den almindelige forhandlingsramme. Lige nu ligger problemet på bordet i en komité, men hvis der ikke bliver foreslået en løsning inden næste overenskomstforhandling, vil jeg spå, at OK24 ikke kommer til at gå stille af.

LÆS OGSÅ: OK21 skuffer Pernille Skipper: Kræver 2030-plan for ligeløn

Men dette konkrete spørgsmål skal ikke føre til forslag om ændringer i den nordiske model, hverken armslængdeprincipper (som i Sverige), ændringer i Forligsmandens opgaver, tvungen voldgift (som i Norge) eller andre tilsvarende ideer, der kunne føre til begrænsning af de offentligt ansattes mulighed for at føre overenskomstkamp. Det vil i stedet tilsløre politikernes ansvar som arbejdsgivere.

På det offentlige område ligger arbejdsgiverrollen entydigt hos politikerne i regering, Folketing, KL og regioner – og det må ikke forflygtiges.

Det som parterne reelt slås om og finder styrke i, er den offentlige mening.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].