LR pixel

Debat:
Hvis fagforbund kun fokuserer på overenskomster og arbejdsvilkår, vil de overse emner, der er vigtige for medlemmerne

Sandkirk
23. jun. 2022 06.10
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

OP TIL FOLKEAFSTEMNINGEN om EU-forbeholdet blev det diskuteret, om fagbevægelsen burde mene noget om denne sag: Var det relevant for fagbevægelsen at informere og debattere forbeholdet?

Temadebat: Hvad skal fagbevægelsen mene noget om?

Det har vakt debat, at fagbevægelsen op mod folkeafstemningen om det danske EU-forbehold har ført en oplysningskampagne og anbefalet et “ja”. For hvad skal fagbevægelsen egentlig mene noget om? Skal den melde sig ind i klimakampen, tale om boligforhold og social politik eller skal fagbevægelsen koncentrere sig om om løn, overenskomster og arbejdsforhold? Det har A4 Overenskomst spurgt en række aktører og eksperter om.

Deltagere i debatserien:

  • Ole Wehlast, formand Fødevareforbundet NNF
  • Louise Mønster, sygeplejerske og TR på Rigshospitalet
  • Jakob Sand Kirk, strategisk rådgiver
  • Henning Overgaard, formand 3F
  • Michelle Pedersen, formand HK Ungdom
  • Hans Martin Andersen, formand Malernes Fagforening Midtjylland
  • Jan Hoby, næstformand LFS
  • Morten Ryom, formand 3F Ungdom

Det knytter an til en større mere principiel diskussion: Hvad skal fagbevægelsen overhovedet mene noget om? Eller med andre ord, hvor går grænserne for, hvad fagbevægelsen skal blande sig i?

LÆS OGSÅ: Faglig bevægelse mod afskaffelse af forsvarsforbeholdet: “Store FH-forbund bør tage stilling”

Det mener jeg faktisk rent principielt ikke er et særligt kompliceret spørgsmål: Fagforeningerne skal tage udgangspunkt i, hvad der er vigtigt for medlemmerne og deres arbejdsliv. Det er så at sige medlemmerne først.

I PRAKSIS ER DET DOG SVÆRT. For hvad er rent faktisk vigtigt for medlemmerne? Hvad nu hvis ikke medlemmerne er enige? Hvem beslutter, hvad der er vigtigt for medlemmerne? Skal, og i givet fald hvordan, fagforeningerne dømme mellem medlemmernes forskellige ønsker og behov?

Udgangspunktet må være, hvad medlemmerne rent faktisk mener. Det må afdækkes gennem reel dialog og inddragelse af medlemmerne – og ikke bare på formandsgangene sammen med strategikonsulenter og andet godtfolk som mig selv
Jakob Sand Kirk, strategisk rådgiver og arbejdsmarkedsekspert

Men der er nogle ting, fagforeningerne i hvert fald kan gøre. For det første skal fagforeningerne reelt vende opmærksomheden den rigtigt vej og starte med medlemmerne; altså lade prioriteringerne flyde udefra og ind, og ikke indefra og ud. Udgangspunktet må være, hvad medlemmerne rent faktisk mener. Det må afdækkes gennem reel dialog og inddragelse af medlemmerne – og ikke bare på formandsgangene sammen med strategikonsulenter og andet godtfolk som mig selv.

For det andet kan skal fagforeningerne naturligvis fokusere på forholdene på arbejdsmarkedet. Det må fortsat være løn, overenskomster og tillidsrepræsentanter, der er i fokus.

Men udfordringerne udvikler sig og udvider sig. Mange lønmodtagere lægger i stigende grad vægt på trivsel og stress, så det skal naturligvis også være i fokus. Teknologi, overvågning og data sætter nye vigtige dagsordener, som skal tages op. Flere, især unge, ønsker nye former for tilknytning til arbejdsmarkedet, det må man også forholde sig til som fagforening.

LÆS OGSÅ: Ny 3F-kandidat vil efterfølge Henning Overgaard: "De unge kender os ikke"

For det tredje skal fagforeningerne ikke lade sig begrænse til direkte arbejdsmarkedsrelaterede emner. Hvis fagforbundene går for snævert til værks og kun fokuserer på overenskomster, ansættelsesvilkår og arbejdsmarked, vil de overse mange af de emner, der er vigtige for medlemmerne – både i deres arbejdsliv og i deres hele liv. Og fagbevægelsen har klassisk og bør fremadrettet hjælpe medlemmerne til bedre liv – og ikke kun i forhold til arbejdslivet.

Derfor er emner som skole, uddannelse og efteruddannelse helt sikkert inden for skiven. Men også emner som bolig, børnepasning og velfærd opleves som vigtige emner af de fleste på arbejdsmarkedet. Så det vil de fleste medlemmer forvente, at deres fagforening forholder sig til, om end måske mindre håndfast, end når det handler om løn og arbejdsmiljø.

LÆS OGSÅ: Store forbund uenige om FH-kampagne om forsvarsforbeholdet

Også erhvervspolitik og vækst er relevante, mener især medlemmer af fagforeninger på det private område. Det handler jo om at sikre flere gode job. Og så nærmer man sig faktisk EU og forsvarsforbeholdet, som dette indlæg startede med. For de fagforeninger, der klassisk har blandet sig i den politiske diskussion om EU og forbeholdene, ser dem netop som en vigtig del af dansk erhvervslivs rammebetingelser, og det gør deres medlemmer også. Derfor er det for dem vigtigt at være til stede på den dagsorden, vil eksempelvis Dansk Metals medlemmer mene.

MEN HVOR GÅR GRÆNSEN? Hvad med klimapolitik? Ja, tror jeg de fleste vil svare; det er jo vigtige rammebetingelser for job og erhvervsliv. Hvad med kirke og kongehus? Ja så er vi nok ovre i den private sfære, som de fleste ville undre sig over, hvis deres fagforening blandede sig i – i hvert fald som organisationer.

Grænsen går nok der, hvor forbindelsen til vores arbejdsliv og økonomi bliver for tynd, og det i stedet handler om værdier, etik og moral. Men selv det er en flydende grænse, for fagforeningerne bygger på værdier om solidaritet og fællesskab, og en tro på, at man på det fundament kan skabe et bedre samfund. Og det er med de værdier i hånden, de går til verden. Og vel også på grund af de værdier, at de går til verden.

Om skribenten:

Jakob Sand Kirk (f. 1976) har mange års erfaring i politisk ledede organisationer og virksomheder inden for fagbevægelse, arbejdsmarkedspension og den almene boligsektor. Han er i dag selvstændig rådgiver med fokus på strategi og organisationsudvikling.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].