Et år præget af ekstrem travlhed, strejker, protester, arbejdsnedlæggelser og senest et forsøg på en kollektiv opsigelse har ikke resulteret i konkrete lønstigninger til sygeplejerskerne.
En af de store forhindringer har været manglende opbakning fra den øvrige fagbevægelse, og det kom senest til udtryk i et opsigtsvækkende interview med FH's formand, Lizette Risgaard, som i dagens udgave af Jyllands-Posten hældte en spand isvand på sygeplejerskernes forhåbninger om at få det efterspurgte lønløft som del af regeringens vinterpakke.