Nana_Wesley_hansen_og_Mikkel_Mailand_2
Nana Wesley Hansen og Mikkel Mailand, hhv. lektor og forskningsleder, FAOS Foto: Jakob Dall, FAOS, KU

OK21: Fra hårdt mod hårdt til forsigtige tilnærmelser

23. dec 2020, 9:55
Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.
Parterne på det offentlige arbejdsmarked har langsomt nærmet sig hinanden siden OK18 og det er lykkedes at skabe et større grad af tillid. Det sandsynliggør et roligere forløb denne gang, men spændinger på lønmodtagersiden og udsigten til en smal økonomisk ramme udfordrer.

Situationen på det offentlige arbejdsmarked her ved indgangen til OK21 er meget anderledes, end under det meget lange, tumultariske og konfliktprægede forløb i 2018.

Tilnærmelser mellem parterne

Lønmodtagerne og arbejdsgiverne har tilnærmet sig hinanden siden OK18. Parterne har som direkte respons på OK18 indgået såkaldte forhandlingserklæringer. Erklæringer på det statslige, kommunale og regionale område er formuleret forskelligt, men fremhæver bl.a. et tillidsfuldt forhandlingsrum med åben dialog, fælles regneregler og fælles statistisk arbejde om den økonomiske situation og forventningsafstemning i forhold til kommunikation under forhandlingerne.

LÆS OGSÅ: Fronter trukket op før forhandlinger for offentligt ansatte: Her er kravene ved OK21

Tilnærmelserne ses også på andre måder. Mette Frederiksens regering har haft behov for at distancere sig fra de tidligere regeringers arbejdsgiverstrategier, som de kom til udtryk i forhold til bl.a. lærerlockouten i 2013 og i Moderniseringsstyrelsen, der var stærkt kritiseret for at fokusere på budgetter og regneark frem for forhandling og dialog. Ved tiltrædelsen i juni 2019 gennemførte regeringen derfor en ressortomlægning, hvorved rollen som statslig arbejdsgiver blev flyttet fra Finansministeriet til Skatteministeriets nye Medarbejder- og Kompetencestyrelse (MEDST), der bl.a. har fået til opgave at udbygge samarbejdsrelationerne med modparten. Ironisk nok har skatteministeren (den nye chefforhandler for staten) taget barselsvikariatet for finansministeren, så helt fri af det ministerium er forhandlingerne altså ikke.

Den økonomiske ramme for OK21 bliver således nok ikke en gavebod, men det helt grundlæggende spørgsmål er, hvor ’stram’ den økonomiske ramme bliver for OK21-forhandlingerne?
Mikkel Mailand og Nana Wesley Hansen, FAOS

Med til at reducere spændingerne i aftalesystemet er også, at KL og Lærernes Centralorganisation (LC) i august 2020 endelig landede en arbejdstidsaftale for lærerne. Hermed er den sidste del af musketereden fra OK18 indfriet. En anden type forhandlinger fra overenskomstperioden er ’corona-aftalerne’ fra foråret, der midlertidigt har sikret større fleksibilitet. Erfaringerne med disse aftaler varierer noget parterne imellem, men det ændrer ikke ved, at relationerne mellem parterne samlet set er væsentligt forbedret siden 2018.

Spændinger på lønmodtagersiden

De interne relationer mellem de kommunale og regionale lønmodtagere er dog præget af spændinger. Kort efter OK18 gik lønmodtagerne fra ’musketered’ til grundlæggende uenighed om behovet for at skævdele midler til fordel for ligeløn/lavtløn. Da FOA, der i mellemtiden havde overtaget formandsposten i Forhandlingsfællesskabet, i efteråret 2019 argumenterede kraftigt for, at parterne i de offentlige overenskomstfornyelser for at gavne lavtlønsgrupperne burde aftale lønstigninger i kroner og øre i stedet for i procent, var flere andre medlemmer af Forhandlingsfællesskabet meget kritiske. Blandt de hårdeste kritikere var Akademikerne, der ikke mener, at de kontinuerligt skal betale for lønløft af bestemte grupper i Forhandlingsfællesskabet. Heller ikke spørgsmålet om et kraftigt lønløft til fordel for ligeløn, som er fremført af Sundhedskartellet og BUPL, er der opbakning til.

LÆS OGSÅ: OK21: Corona får ikke offentligt ansatte til at lempe på krav

Under diskussionerne i Forhandlingsfællesskabet overvejede Akademikerne at undlade at tilslutte sig forhandlingsaftalen i forhold til OK21 og dermed i praksis træde ud af Forhandlingsfællesskabet. Det ville have betydet en markant splittelse blandt lønmodtagerne ikke set længe. I løbet af efteråret 2020 lykkedes det dog at komme frem til en slags borgfred i Forhandlingsfælleskabet i form af et kompromis, der åbner op for en begrænset grad af skævdeling i forhandlingsaftalen, men ikke for at der stilles krav om, at lønstigningerne skal være i kroner og øre.

Med andre ord vidner også kravene om forsigtige tilnærmelser. Det giver forventninger til et roligere forløb denne gang, om end det ikke er nogen garanti
Mikkel Mailand og Nana Wesley Hansen, FAOS

Usikker økonomi

Borgfreden mellem de kommunale og regionale lønmodtagere har været fremmet af corona-krisen. Et grundlæggende princip i den danske aftalemodel er, at niveauet og retningen for lønudviklingen i Danmark lægges ved de private overenskomstforhandlinger. OK20-forhandlingerne på det private område tegnede i foråret 2020 til at blive det bedste økonomiske aftaleresultat for lønmodtagerne siden finanskrisen. Den decentrale lønudvikling på det private område er dog grundet corona ikke blevet som forventet, og det er fortsat usikkert, hvornår pandemien er under kontrol og økonomien vil genoprettes. Den økonomiske ramme for OK21 bliver således nok ikke en gavebod, men det helt grundlæggende spørgsmål er, hvor ’stram’ den økonomiske ramme bliver for OK21 forhandlingerne?

LÆS OGSÅ: Politiformand takker af lige før OK21: Vi har et politi, som er presset til det yderste

Relativt roligt forløb i sigte

For en uge siden udvekslede parterne krav. Ud over den generelle lønudvikling omfatter kravene også temaer som bl.a. seniorordninger, rekrutteringsproblemer, frit valg, kompetenceudvikling, arbejdstid, fleksibilitet, lokal løn, arbejdsmiljø og det lokale aftalesystem. Hvad der ved læsning af kravene springer i øjnene, er ikke så meget kravene i sig selv, men måden de er formuleret på. Selvom nogle af kravene er mere kontroversielle end andre, er krav med højt konfliktpotentiale - i modsætning til under OK13, OK15 og OK18 – nærmest fraværende. Derudover er nogle af kravene formuleret som invitationer til modparten om at gå nye veje inden for kendte temaer. Med andre ord vidner også kravene om forsigtige tilnærmelser. Det giver forventninger til et roligere forløb denne gang, om end det ikke er nogen garanti.