20210619-141928-L-1920x1280we
Mere end 5000 sygeplejersker gik i strejke natten til lørdag. Sygeplejerskerne er utilfredse med deres løn og ved deres indplacering ved tjenestemandsreformen i 1969. Men det var ikke et spørgsmål om køn, der afgjorde sygeplejerskernes indplacering i 1969, siger arbejdsmarkedsforsker professor emeritus Flemming Ibsen. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix

Forsker:
Myte, at sygeplejerskers løn skyldes deres køn

23. jun. 2021 07.45
Det tangerer historieforfalskning at hævde, at sygeplejerskernes lønefterslæb skyldes, at kvinder blev fejlindplaceret ved tjenestemandsreformen fra 1969, lyder det fra arbejdsmarkedsforsker.

Det er en sejlivet myte, at sygeplejerskernes løn skyldes, at de som kvinder blev fejlindplaceret ved tjenestemandsreformen i 1969, og at den lønmæssige uretfærdighed derfor nu kun kan rettes op af politikerne på Christiansborg. For det var ikke et spørgsmål om køn, der afgjorde sygeplejerskernes indplacering i 1969, men derimod det faktum, at sygeplejen dengang var en tre-årig elevuddannelse.

Sådan lyder vurderingen fra arbejdsmarkedsforsker professor emeritus Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet og pensioneret chefkonsulent Mogens Esmarch fra ­Finansministeriet, der i en årrække har forhandlet lønninger i det offentlige. Det skriver Kristeligt Dagblad.

LÆS OGSÅ: Læge: Hvorfor er der milliarder til Sundhedsplatform og IC4-tog, men ikke til en anstændig sygeplejerske-løn?

- Det er blevet en MeToo-sag, og alle har en fornemmelse af, at sygeplejerskerne skal have erstatning ligesom Godhavnsdrengene. Det tangerer historieforfalskning at sige, at sygeplejerskerne blev indplaceret for lavt i 1969, fordi de var kvinder. Indplaceringen havde intet med køn at gøre, men skyldtes, at ­sygeplejerskeuddannelsen dengang var en tre-årig lærlingeuddannelse. I dag er tjenestemandsbegrebet stort set afskaffet i regioner og kommuner. Det giver derfor ingen mening at sammenligne lønhierarkier fra 1969 til 2021 opdelt på kvinder og mænd, ­siger Flemming Ibsen til Kristeligt Dagblad.

Han peger på, at kampen om lønkroner i den offentlige sektor i dag primært er 'kvinder mod kvinder':

- Her er sygeplejersker lavere lønnet end folkeskolelærere, men ligger over jordemødre, socialrådgivere, socialpædagoger og sosu-assistenter. Skal der omfordeles, skal der tages penge fra akademikere og folkeskolelærere, lyder det fra Flemming Ibsen.

Tidligere chefkonsulent Mogens Esmarch betegner det som 'en rigtig god historie', at sygeplejerskerne blev fejlindplaceret i forbindelse med tjenestemandsreformen i 1969.

- Den er bare ikke korrekt. De blev indplaceret som andre tilsvarende uddannelser i 1969 og lavere end for eksempel politifolk, fordi det blev vurderet, at politiuddannelsens indhold og deres pligt til at udøve myndighed var noget særligt, siger Mogens Esmarch.

Han medgiver, at sygeplejerskerne ikke er i toppen af lønhierarkiet, men ligger under politibetjente og over pædagoger.

- Der har været talrige overenskomstforhandlinger siden 1969, hvor sygeplejersker har kunnet bruge deres aftaleret til at løfte lønnen. Den store udfordring er forhandlings­systemet på det offentlige ­arbejdsmarked, hvor fagforeningerne forhandler sammen. De enkelte organisationer tænker på deres egne medlemmer og vil ikke afgive løn til andre grupper. Nu prøver sygeplejerskerne så at skubbe ansvaret for et lønløft over på Christiansborg, men skal vi ud af suppedasen kræver det et andet forhandlingssystem på det offentlige område, mener Mogens Esmarch.

Kvindefag ligger lige så lavt i lønhiearkiet som i 1969

Ph.d. i historie Astrid ­Elkjær Sørensen er uenig. Hun har sammen med Institut for Menneskerettigheder lavet analysen 'Kvindefag i historisk skruetvinge', der ser på lønudviklingen for 13 forskellige faggrupper i det offentlige. Konklusionen er, at de traditionelle kvindefag stort set ligger lige så lavt i lønhierarkiet som i 1969.

- Vores undersøgelse indikerer, at det at være et kvindedomineret fag har været til blandt andet sygeplejerskers og pædagogers ugunst. Selv hvis det var korrekt, at sygeplejerskerne i 1969 ikke blev placeret efter køn, så mangler der jo et svar på, hvorfor der ikke er blevet rykket ved for eksempel sygeplejerskers, ­fysioterapeuters og pædagogers placering i lønhierarkiet på trods af, at de siden har fået en bedre uddannelse. Selvfølgelig er der andre forklaringer end tjenestemandsreformen. Men når vi kan konstatere, at der er så stor sammenhæng mellem datidens og nutidens lønhierarki, så peger noget på, at der ikke er den fleksibilitet i lønsystemet, man kunne ønske sig, siger Astrid Elkjær Sørensen.

Enhedslistens ligestillingsordfører, Pernille Skipper, ­understreger, at også et ikke-kvindedomineret fag som fængselsbetjentene er ramt af tjenestemandsreformen.

- Men en stor del af reformen var udtryk for en kønsskævhed, fordi det i høj grad var kvindedominerede omsorgsfag, der blev placeret lavt.

- Overenskomstforhandlinger har på intet tidspunkt kunnet rette op på de skævheder. Tjenestemandsreformen var en politisk beslutning. Derfor har vi på Christiansborg et politisk ansvar for at rette op på skævhederne fra dengang, siger Pernille Skipper til Kristeligt Dagblad.

Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Grete Christensen, henviser til Astrid Elkjær ­Sørensens forskning:

- De kvindedominerede fag har ikke rykket sig sammenlignet med for 50 år siden, og det vil vi have gjort op med.