LR pixel

Faglig kommentator om OK23-forhandlinger:
"Barsel ligger langt, langt nede på ønskelisten"

20200108-124400-L-1920x1280we
Topforhandlerne Claus Jensen fra Dansk Metal (i midten), Lars Sandahl fra Dansk Industri (tv.) og Mads Andersen fra 3F (th.) under pressemøde om industriens overenskomstforhandlinger i 2020. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
4. aug. 2022 06.02
Ifølge faglig kommentator Gitte Redder går lønmodtagerne ikke særlig højt op i at få udvidet øremærket barsel til overenskomsterne. Alligevel tror hun på fuld løn i 11 uger til begge køn som et resultat af OK23.

Podcasten 'Fagbevægelsen Uden Filter' kan høres gratis hos Itunes eller Spotify.

Den nye barselslov, der øremærker 11 ugers barsel til fædre eller medforældre, er blevet hyldet som en ligestillingsmæssig landvinding.

LÆS OGSÅ: Akademikerne: Lønnen skal følge med, hvis nye barselsregler skal være en succes

Men for mange lønmodtagere er det kun muligheden for barselsdagpenge og ikke løn under barsel, der er ligestillet. Og udsigten til at gå betragteligt ned i indkomst vil formentlig få mange mænd til at fravælge de ekstra uger med barnet. Hver femte siger nej tak, viser en ny rapport.

Derfor er mange øjne stift rettet mod forårets private overenskomstforhandlinger. 

Eksempelvis Enhedslistens ligestillingsordfører Pernille Skipper, der tirsdag sendte et opråb til Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) om at sikre, at ligeligt fordelt barsel også får gennembrud på arbejdsmarkedet:

"Det er da for vanvittigt, at mænd og kvinder ikke er ligestillet i lønforhold, når de får børn," skrev hun i et opslag på facebook.

Men den stærke holdning deles langt fra af alle lønmodtagere, der i øjeblikket sender ønsker ind til deres forbund:

"Barsel kommer langt, langt nede på ønskelisten for mange privatansatte," siger Gitte Redder i nyeste afsnit af podcasten 'Fagbevægelsen Uden Filter'. 

Alligevel spår den faglige kommentator, at størstedelen af det aftaledækkede arbejdsmarked vil have ret til fuld løn under den øremærkede orlov, når blækket på de nye overenskomster er tørt næste år. 

Brians barselsbombe

Det kom bag på mange, da Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsen kort før OK20 gik ud og foreslog, at lønrettigheder til mænd under barsel skulle skrives ind i overenskomsterne. Forslaget fik også en lunken modtagelse hos den daværende formand for HK Handel, Per Tønnesen:

LÆS OGSÅ: Arbejdsgivere smider barselsbombe før OK20-forhandlinger

"Hvis arbejdsgiverne ønsker at bære et krav om mere øremærket barsel til mænd ind til bordet ved overenskomstforhandlingerne, så ser vi på det, men så er det et krav, som arbejdsgiverne kommer med. Hvis man ser på de krav, der er fra mit bagland, så står øremærket barsel til mænd ikke højt på listen, som vores tillidsrepræsentanter har stillet," sagde Per Tønnesen til Børsen.

Tre år senere har billedet af medlemmernes ønskeseddel ikke ændret sig væsentligt i de fleste store forbund, siger Gitte Redder:

"Det er ikke mændene ude i lagerhallerne og på fabrikkerne, der presser på. Mange steder er det heller ikke kvinderne, for de vil helst vil gå hjemme med barnet selv. Ved OK23 vil lønmodtagerne have mere i løn i takt med den voldsomme inflation, de vil have mere på fritvalgskontoen og bedre seniorvilkår i lyset af den stigende pensionsalder."

Men der er sket meget i forbundskontorerne siden.

Allerede samme år blev otte ugers øremærket barsel til mænd en del af industrioverenskomsten, og i 2021 var det Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisation, der forhandlede den nye barselsmodel på plads - godt sparket på vej af EU-direktivet, bemærker den faglige kommentator. 

"Derfor har toppen af fagbevægelsen og arbejdsgiverorganisationerne en bunden opgave i at få skrevet ligestillet barsel og lønrettighederne under barslen ind i overenskomsterne. Også selvom det ikke er medlemmerne, der driver udviklingen," siger Gitte Redder og peger på, at DA og FH allerede har forhandlet en overgangsaftale på plads indtil overenskomsterne bliver fornyet.

"Dermed skriver parterne jo også under på, at man vil finde en løsning til OK23. Og barsel vil spille en rolle i forhandlingerne. Det bliver bare ikke en hovedrolle," siger den faglige kommentator. 

Forventer det går glat

Såvel fagbevægelsen som arbejdsgivere har nemlig en interesse i at få forhandlet sig frem til overenskomster med ligestilling af begge forældre, der er i tråd med de nye regler om ligelig orlov.

Og arbejdsgiverne vil ifølge Gitte Redders vurdering gerne være med til at finansiere det.

"En lang række store virksomheder er frontløbere med rigtig fordelagtige barselsvilkår. Erhvervslivet gør det ikke kun i den gode sags tjeneste. Det handler også om adgang til arbejdskraft og at kunne tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere af begge køn," siger hun.

LÆS OGSÅ: De har 24 ugers barsel med fuld løn: "Vi får det tifold igen af vores medarbejdere"

Derfor forventer den faglige kommentator, at fuld løn i de øremærkede uger i fremtiden bliver standarden på arbejdsmarkedet - selv om den præcise udformning selvsagt vil være en del af spillet ved forhandlingsbordet:

"Men ud af den samlede ramme og lønsum udgør løn under barsel et relativt lille beløb. Jeg forestiller mig, det kommer til at gå nogenlunde glat."

Podcasten 'Fagbevægelsen Uden Filter' udkommer hver torsdag morgen og kan høres hos Itunes eller Spotify.