LR pixel

Ekspert:
Inflation vil føre til benhårde lønforhandlinger

20131224-102005-L-1920x1298we
Arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen vurderer, at de lokale forhandlinger på industriområdet er særligt svære, da økonomien ser ud til at skifte fra lav til høj inflation. (Arkivfoto) Foto: Henning Bagger/BAG/Ritzau Scanpix
11. mar. 2022 06.56
Fagbevægelsen kræver, at virksomhederne hæver lønnen i forårets lønforhandlinger. Stigende inflation kan gøre de kommende armlægninger meget besværlige, siger arbejdsmarkedsforsker.

Industriens lokale lønforhandlinger kan blive de blodigste i årtier, efter krig og corona har banket priserne på alt fra smør til benzin på himmelflugt.

Sådan lyder vurderingen fra Søren Kaj Andersen, centerleder for Forskningscenter for arbejdsmarkeds- og organisationsstudier (FAOS) på Københavns Universitet. Det skriver Fagbladet 3F.

- Tillidsfolkene vil argumentere for højere løn, fordi det er blevet dyrere at gå en tur i supermarkedet. Omvendt vil arbejdsgiverne sige, at de har større udgifter til gas, olie og råvarer, siger han.

Danmarks Statistik meldte torsdag ud, at inflationen i februar var 4,8 procent.

Det er den højeste siden tiden omkring Berlinmurens fald i 1989.

Søren Kaj Andersen vurderer, at de lokale forhandlinger på industriområdet – som på mange virksomheder starter op her i marts – er særligt svære, da økonomien ser ud til at skifte fra lav til høj inflation.

- Tidligere har det været nok for fagforeningen at sikre moderate lønstigninger, fordi inflation har været lav. Nu skal lønnen stige meget mere, hvis de ansatte skal holde samme realløn, siger han.

Med andre ord: Når priserne stiger, er der brug for ekstra meget i løningsposen, hvis du ikke skal få mindre i løn for at gå på arbejde.

Søren Kaj Andersen understreger, at virksomhederne tjener penge, og at dansk økonomi er sund.

Men virksomhedslederne kigger ind i et år med usikkerhed og stigende priser, som er presset af krigen i Ukraine og efterdønninger af corona-pandemien.

- Det gør forhandlingerne meget svære, siger han.

Hvis det ikke lykkes at sikre reallønnen i de nuværende forhandlinger, vurderer Søren Kaj Andersen, at løn kan blive et centralt emne i overenskomstforhandlingerne i 2023.

Fra 3F lyder en klar opfordring til, at der kommer ekstra penge i lønningsposen, særligt fordi de ansatte og virksomhederne har holdt igen med lønstigninger under coronakrisen.

- Men nu har vi en situation, hvor der er næsten fuld beskæftigelse, og inflationen buldrer derudaf. Så er det kun rimeligt, hvis virksomhederne kommer til lommerne og giver pæne lønstigninger i de lokale aftaler, siger Mads Andersen, formand for 3F Industri.

Han peger også på, at Industriens Overenskomst er indrettet så man holder igen, når der er dårlige tider. Og til gengæld giver ekstra, når der er gang i produktionen.

- Det har vores tillidsfolk været gode til at imødekomme under coronakrisen. Nu er det på tide, at virksomhederne også opfylder deres del af aftalen. Vi kan ikke acceptere den reallønsnedgang, som vil stige yderligere, hvis ikke der lokalt kommer passende lønstigninger, siger han.

Når overenskomsten i industrien skal fornys i starten af 2023, sidder Dansk Metal-formand Claus Jensen for bordenden.

Til erhvervsmediet finans.dk siger han, at han forventer, at arbejdsgiverne vil være “lydhøre”.

- De har aldrig tjent flere penge, og konkurrencekraften har aldrig været bedre, så virksomhederne må til lommerne og sikre vores medlemmer. Ellers må vi jo tage den ved de næste overenskomstforhandlinger, hvor vi står med strejkevåbnet i hånden. Det kan ingen være interesserede i, siger han til finans.dk

Lønmodtagerne skal dog ikke regne med uden videre at hive de store lønstigninger hjem, hvis det står til Dansk Industri (DI).

- Virksomhederne står lige midt i en særdeles usikker situation netop nu, hvor der er udbrudt krig i Europa, og hvor der er store forsyningsvanskeligheder og kraftigt stigende udgifter til energi, råvarer og komponenter. I sådan en usikker situation er det meget sandsynligt, at nogle virksomheder får svært ved at øge omkostningerne til løn, lyder det i en skriftlig kommentar fra vicedirektør i DI, Steen Nielsen.

Han understreger, at DI ikke “kan og vil” blande sig i de lokale lønforhandlinger:

- Det er på den enkelte virksomhed, at man bedst kan vurdere, hvad den rigtige lønudvikling er.