Dennis_Kristensen_OK18_demonstration_Forligsinstitutionen_Mads_Claus_Rasmussen_Ritzau_Scanpix
Dennis Kristensen til demonstration foran Forligsinstitutionen under OK18. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Dennis Kristensen:
Arbejdsgivere skal fratages muligheden for at bruge lockout-våbnet offensivt

24. mar. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].
Afslutningen af sidste sygeplejerskestrejke slog ikke den danske model i den offentlige sektor ihjel. Det var de offentlige arbejdsgiveres sammenrotning med Christiansborg om at bøllebanke lærere og undervisere otte år tidligere langt tættere på at gøre, men begge konflikter demonstrerede det samme. Modellen halter.

SYGEPLEJERSKERNE REAGEREDE kraftigt på regeringsindgrebet, der bragte deres strejke til ophør, og mange har lidt uforståeligt rettet vreden mod statsminister Mette Frederiksen. Uforståeligt, fordi sygeplejerskerne selv lagde op til indgrebet.

Fremtiden for den danske model

Aftalemodellen på det offentlige område er igen kommet i fokus efter OK21 og sygeplejerskernes konflikt, der endte med et lovindgreb. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lægger nu op til, at han i løbet af foråret vil drøfte modellen med parterne og lytte til, om de finder behov for justeringer. Men skal modellen justeres og i så fald hvordan?

Det har A4 Overenskomst spurgt en række aktører og eksperter om.

Michael Ziegler, formand for KL's Løn og Personaleudvalg
Mona Striib, formand for FOA og Forhandlingsfællesskabet
Bo Yde Sørensen, forbundsformand, Fængselsforbundet
Anders Kühnau, formand Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Anders Bondo, tidligere formand Danmarks Lærerforening
Dennis Kristensen, tidligere formand FOA
Ligelønsbevægelsen #SlutMed1969
Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus, AAU
Benny Andersen, forbundsformand Socialpædagogerne 
Jette Gottlieb, arbejdsmarkedsordfører Enhedslisten

Regeringsindgreb skal naturligvis kritiseres, fordi den danske model på både det offentlige og private arbejdsmarked bygger på parternes suverænitet til at aftale løn- og ansættelsesvilkår. Men politiske indgreb er desværre ikke usædvanlige. Vi har oplevet op mod et halvt hundrede af slagsen, siden det første indgreb ved Kanslergadeforliget i 1933. Og sygeplejerskerne har før tabt langvarige arbejdskampe. Det samme gjorde lærere og undervisere i 2013 og socialrådgivere helt tilbage i 1981.

Kernen i tabte arbejdskampe handler ikke kun om regeringsindgreb. Det handler først og fremmest om, hvilke kampmidler parterne kan stille med, når det trækker op til arbejdskamp
Dennis Kristensen, formand for FOA 1992-2018

Kernen i tabte arbejdskampe handler ikke kun om regeringsindgreb. Det handler først og fremmest om, hvilke kampmidler parterne kan stille med, når det trækker op til arbejdskamp. Og om de kampmidler er af nogenlunde samme kaliber.

LÆS OGSÅ: Gråt guld eller gammelmandsvælde: EU-sag om aldersgrænser kan opløse fagbevægelsens tronfølgekultur

Og netop her adskiller det offentlige arbejdsmarked sig afgørende fra det private.

Konfliktformen er helt skæv

På det offentlige arbejdsmarked konflikter parterne ikke på kampvilje baseret på økonomisk udholdenhed. De offentligt ansatte forhandler eller konflikter i modsætning til de privatansatte ikke op mod institutionernes økonomiske bundlinje. De offentlige institutioner tjener med få undtagelser ikke penge, som de ansatte kan slås for at opnå en fair andel i.

Skal den danske model i den offentlige sektor gå på to ben uden at halte, så skal parternes kampmidler synkroniseres
Dennis Kristensen, formand for FOA 1992-2018

Derimod forhandler og konflikter de offentlige arbejdsgivere op mod de ansattes økonomiske formåen. En formåen som ofte er samlet i forbundenes konfliktkasser. Og mens strejkekasserne udbetaler til medlemmerne, så ophobes disse medlemmers manglende løn i stats-, kommune- og regionskasserne.

Den konfliktform kan ikke blive mere skæv.

Ikke alene giver det arbejdsgiverne den økonomiske overmagt. Det giver også arbejdsgiverne mulighed for at gennemtvinge deres krav ved offensiv brug af lockoutvåbnet. Offensivt forstået dels som brug af lockout uden forudgående konfliktvarsel fra lønmodtagernes side og dels som brug af den totale lockout, hvor målet er meget hurtigt at tømme lønmodtagernes lommer og samtidig fremtvinge et politisk indgreb i en altomfattende og samfunds-lammende konflikt.

LÆS OGSÅ: Dennis Kristensen: Manglende sammenhold har kostet ved OK21

I de fleste situationer - nok undtaget en række sygeplejerskekonflikter - har de kommunalt og regionalt ansatte typisk grebet konflikter helt anderledes an og varslet konflikt for kun ti procent af medlemmerne. Hermed har de ansatte i velfærden og den offentlige service taget ansvar for at sikre, at der er fuld kontrol med konsekvenserne af arbejdskonflikter på områder, hvor mennesker arbejder med mennesker.

Hvad kan der gøres?

Der skal en hel del ændringer til, før man kan tale om fair arbejdskamp på det offentlige område. I mine øjne handler de tre vigtigste ændringer om anvendelse af lockout, om lockouters omfang og om den økonomiske ramme for overenskomstforhandlinger.

Skal den danske model i den offentlige sektor gå på to ben uden at halte, så skal parternes kampmidler synkroniseres, således at de offentlige arbejdsgivere fratages muligheden for at bruge lockout-våbnet offensivt, men kun kan bruge det defensivt som svar på strejkevarsler fra lønmodtagerne.

Ved OK21 var vi få skridt fra den første selvstændige storkonflikt i hele den offentlige sektor, og forberedelserne viste, at billedet af de enkelte forbunds økonomiske beredskaber er meget broget. Fra ingenting til mange måneders konflikt. Til det er der kun et seriøst svar: Arbejdskonflikter koster
Dennis Kristensen, formand for FOA 1992-2018

Og lockout-våbnet skal samtidig kalibreres, så arbejdsgiverne kun kan varsle lockout i samme omfang, som lønmodtagerne har varslet konflikt - har lønmodtagerne varslet strejke for ti procent af medlemmerne, så skal arbejdsgiverne kunne varsle lockout for maksimalt ti procent.

Dernæst er der brug for at placere oplæg til fastlæggelse af den økonomiske ramme for forhandlingerne i neutralt ringhjørne. Vi brugte ved OK21 urimeligt megen tid på den nu nedlagte Moderniseringsstyrelses pjatterier om nye måder at beregne, hvad der var at forhandle om, som ville begrænse et muligt resultat.

LÆS OGSÅ: Dennis Kristensen om fagbevægelsens tilbagegang: Der er for meget fodslæberi

Det bliver spændende at se, om der er beslutningstagere på Christiansborg med politisk mod, som vil skabe fairness i arbejdskampe på det offentlige arbejdsmarked, når beskæftigelsesministeren indkalder parterne til drøftelser, og arbejdsgiverne forventeligt sætter hælene i. Det mod har desværre tidligere manglet, når debatten har presset sig på.

Lønmodtagerne skal samtidig selv efterse deres strejkevåben. Våbnet giver kun begrænset mening, hvis det ikke er baseret på, at lønmodtagerne har sparet et økonomisk konfliktberedskab sammen.

Ved OK21 var vi få skridt fra den første selvstændige storkonflikt i hele den offentlige sektor, og forberedelserne viste, at billedet af de enkelte forbunds økonomiske beredskaber er meget broget. Fra ingenting til mange måneders konflikt.

Til det er der kun et seriøst svar: Arbejdskonflikter koster.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].