Anders_K__hnau_formand_for_L__n-_og_Praksisudvalget_Danske_Regioner_regionsr__dsformand_i_Region_Midtjylland_Foto_Steen_Brogaard_1650px
Anders Kühnau, formand for Løn- og Praksisudvalget Danske Regioner og regionsrådsformand i Region Midtjylland (V). Foto: Steen Brogaard, Danske Regioner

Anders Kühnau om offentlig aftalemodel:
Måske vi skal lade os inspirere af det private

22. feb. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

Debatten om, hvorvidt den danske model fungerer, er tilbagevendende, særligt, og naturligt nok, i forbindelse med overenskomstforhandlinger på det offentlige område.

Fremtiden for den danske model

Aftalemodellen på det offentlige område er igen kommet i fokus efter OK21 og sygeplejerskernes konflikt, der endte med et lovindgreb. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lægger nu op til, at han i løbet af foråret vil drøfte modellen med parterne og lytte til, om de finder behov for justeringer. Men skal modellen justeres og i så fald hvordan?

Det har A4 Overenskomst spurgt en række aktører og eksperter om.

Michael Ziegler, formand for KL's Løn og Personaleudvalg
Mona Striib, formand for FOA og Forhandlingsfællesskabet
Bo Yde Sørensen, forbundsformand, Fængselsforbundet
Anders Kühnau, formand Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Anders Bondo, tidligere formand Danmarks Lærerforening
Dennis Kristensen, tidligere formand FOA
Ligelønsbevægelsen #SlutMed1969
Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus, AAU
Benny Andersen, forbundsformand Socialpædagogerne 
Jette Gottlieb, arbejdsmarkedsordfører Enhedslisten

Jeg svarer et klart og tydeligt ”ja” på spørgsmålet, om den danske model fungerer. Bør der ske justeringer? Ikke af modellen, men måske i måden vi anvender den på. Det kommer jeg tilbage til.

HVAD MENER JEG, når jeg siger, modellen fungerer? Når vi taler om den danske model og dens udfordringer, forbinder vi det i høj grad med forhandling af løn og arbejdsvilkår, når parterne med nogle års mellemrum mødes ved overenskomstbordet. Overenskomstforhandlingerne er også en stor del af den danske model, men jeg synes, det er vigtigt, at vi indledningsvist husker på, at den danske model favner bredere.

Jeg mener ikke, at der er behov for justeringer af den danske model bredt set, men der skal måske ske justeringer af den måde, vi anvender modellen på i selve overenskomstforhandlingerne på det offentlige område
Anders Kühnau, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Her tænker jeg særligt på trepartssamarbejdet, hvor arbejdsmarkedets parter er med til at tage ansvar og finde løsninger i samarbejde med regeringen. Under Covid-19 pandemien blev det tydeligt, at trepartssamarbejdet fungerer, og at den danske model for alvor viste sit værd, da parterne kunne finde effektive løsninger på alvorlige udfordringer i en svær og ukendt situation.

Et andet eksempel på, hvad den danske model har bibragt, er skabelse af arbejdsmarkedspensioner. Et solidt og væsentligt element på vores arbejdsmarked. Det er helt unikt, at vi i Danmark har sikret et godt forsørgelsesgrundlag for medarbejdere på pension på samfundsansvarlig vis.

MODELLEN FUNGERER OGSÅ ved overenskomstbordet – også på det offentlige område. På det regionale område har vi som parter et fælles ansvar for, at overenskomsterne understøtter et godt og effektivt sundhedsvæsen og socialområde, der leverer behandling og pleje af høj kvalitet.

LÆS OGSÅ: Peter Hummelgaard: Lovindgreb løser ikke ligelønskonflikt

Jeg synes, vi gennem årene har set, at parterne sammen kan blive enige om meningsfulde aftaler, der understøtter et stærkt og attraktivt offentligt arbejdsmarked, og samtidig løser de udfordringer, der opstår, når virkelighedens rammer udvikler og ændrer sig. Og vi ser, at den danske model hver dag fungerer på de lokale arbejdspladser. Parterne har skabt en solid ramme for det lokale samarbejde ude på de regionale arbejdspladser, hvor der er et stærkt samarbejde mellem ledelser og medarbejdere bl.a. igennem et veletableret samarbejdssystem. Det er også en del af den danske model.

BEHOV FOR JUSTERINGER? Men vi må anerkende, at der har været udfordringer ved de senere overenskomstforhandlinger, som betyder, at det er reelt at stille spørgsmålet, om der er behov for justeringer.

LÆS OGSÅ: Professor med forslag: Gør det sværere at strejke i det offentlige

Jeg mener ikke, at der er behov for justeringer af den danske model bredt set, men der skal måske ske justeringer af den måde, vi anvender modellen på i selve overenskomstforhandlingerne på det offentlige område. Spørgsmålet er, om vi har lagt for mange begrænsninger ind for os selv. Begrænsninger der gør det sværere at nå de gode forhandlede resultater, der er nødvendige for at udvikle sundhedsvæsenet.

Måske kan vi lade os inspirere af det private område, hvor der er stærkere incitamenter for en forhandlet løsning på de enkelte områder pga. afstemningsreglerne
Anders Kühnau, formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn

Et centralt element i den danske model er netop, at parterne i fællesskab forhandler sig frem til et resultat. Ja, begge parter har hvert sit konfliktvåben, men det er forhandlingen af resultatet, der i min optik er hjørnestenen og helt afgørende.

Vi bør stille os selv spørgsmålet, om den måde, vi anvender modellen på, i tilstrækkelig grad understøtter, at parterne kan opnå det forhandlede resultat, eller om der er elementer i anvendelsen af modellen, der kunne justeres på det offentlige område.

LÆS OGSÅ: Anders Kühnau genvinder formandspost trods tilbagegang: - Jeg er blevet ansigtet på sygeplejerskekonflikt

Måske kan vi lade os inspirere af det private område, hvor der er stærkere incitamenter for en forhandlet løsning på de enkelte områder pga. afstemningsreglerne. Det samlede flertal bestemmer kort sagt ved afstemning, om det samlede forlig skal accepteres. Altså er der et meget stærkt incitament for, at man ved de enkelte organisationers borde finder de bedste løsninger for faggruppernes udfordringer, da alternativet typisk vil være, at man bliver trukket med i et samlet ’ja’. Det giver forhandlerne på begge sider af bordet et stærkt incitament for at nå en forhandlet løsning.

Måske skal vi på det offentlige område se på, hvordan vi på tilsvarende vis kan styrke incitamentet for at nå et fælles forhandlet resultat.

Det leder mig til den afsluttende bemærkning, at hvis vi skal ændre den måde, vi anvender modellen på, så skal det ske i samarbejde og forhandling mellem parterne – ikke med indblanding fra lovgiver, hverken dansk eller international. Vi har et enormt stærkt partssamarbejde i Danmark, der er kendetegnet ved respekt for hinanden og ved en fælles ansvarstagen for at finde fælles gode forhandlede løsninger. Det skal vi være stolte af, og det skal vi værne om.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].