Anders_Bondo_Christensen_Forligsinstitutionen_demonstranter_2018_Mads_Claus_Rasmussen_Ritzau_Scanpix
Anders Bondo Christensen, dengang formand for Danmarks Lærerforening, foran Forligsinstitutionen i 2018 under OK18. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Anders Bondo:
Forhandlingsmodellen på det offentlige arbejdsmarked bør justeres

8. mar. 2022 06.30
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

ER DER BRUG FOR JUSTERINGER af forhandlingsmodellen på det offentlige arbejdsmarked? JA!

Tilsiger forløbet om sygeplejerskernes forhandling i 2021 i sig selv ændringer? NEJ!

Fremtiden for den danske model

Aftalemodellen på det offentlige område er igen kommet i fokus efter OK21 og sygeplejerskernes konflikt, der endte med et lovindgreb. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) lægger nu op til, at han i løbet af foråret vil drøfte modellen med parterne og lytte til, om de finder behov for justeringer. Men skal modellen justeres og i så fald hvordan?

Det har A4 Overenskomst spurgt en række aktører og eksperter om.

Michael Ziegler, formand for KL's Løn og Personaleudvalg
Mona Striib, formand for FOA og Forhandlingsfællesskabet
Bo Yde Sørensen, forbundsformand, Fængselsforbundet
Anders Kühnau, formand Regionernes Lønnings- og Takstnævn
Anders Bondo, tidligere formand Danmarks Lærerforening
Dennis Kristensen, tidligere formand FOA
Ligelønsbevægelsen #SlutMed1969
Flemming Ibsen, arbejdsmarkedsforsker og professor emeritus, AAU
Benny Andersen, forbundsformand Socialpædagogerne 
Jette Gottlieb, arbejdsmarkedsordfører Enhedslisten

Lad mig starte med den sidste konklusion først. Det vil være min påstand, at end ikke en regering ledet af Enhedslisten ville kunne gøre andet end at ophæve mæglingsskitsen til lov, som S-regeringen gjorde i august, da den med folketingsflertallet i ryggen afsluttede den fastlåste konfliktsituation. En helt tilsvarende løsning havde også været udfaldet, hvis det havde været en konflikt på det private arbejdsmarked.

På det offentlige område tjener arbejdsgiverne tykt på en konflikt, mens pengene fosser ud af organisationernes strejkekasser
Anders Bondo Christensen, tidl. formand for Danmarks Lærerforening

På det private arbejdsmarked er der tradition for, at der sker en sammenkædet afstemning om den mæglingsskitse, som parterne har godkendt. Med et flertal i den sammenkædede afstemning kommer mæglingsskitsen altså til at gælde for alle - også de organisationer, hvor et flertal af medlemmerne stemte nej.

LÆS OGSÅ: Landsretten afviser: Lærere får ikke lov at sagsøge staten for aftalt spil under OK13

Lad os forestille os den teoretiske situation, at en organisation på det private område kunne frigøre sig fra et samlet forlig, som sygeplejerskerne gjorde med deres NEJ. I det tilfælde ville et politisk indgreb i en efterfølgende konflikt med næsten usvigelig sikkerhed betyde, at det mæglingsforslag, som parterne havde godkendt forud for konflikten, ville blive ophævet til lov. Præcis det der skete for sygeplejerskerne.

Det politiske indgreb i sygeplejerskekonflikten er derfor ikke udtryk for en særlig svaghed ved forhandlingsmodellen på det offentlige område.

NÅR DER ALLIGEVEL ER grund til at justere forhandlingsmodellen på det offentlige område, skyldes det, at den flere gange inden for de sidste femten år har vist betydelige svagheder. Det klart mest alvorlige tilfælde var i 2013.

LÆS OGSÅ: Den danske model skal på værksted: Regeringen indkalder til drøftelser i foråret

Med Thorning-regeringens beslutning om, at den stort opsatte skolereform skulle finansieres gennem ændringer af lærernes overenskomster, blev forhandlingsmodellen de facto afmonteret. Arbejdsgiverne indgik på intet tidspunkt i reelle forhandlinger men afventede blot det regeringsindgreb, der i det alt væsentlige var planlagt på forhånd og som helt matchede arbejdsgivernes krav.

En løsning kunne være en bestemmelse om en form for proportionalitet i tilfælde af en konflikt eller som minimum, at arbejdsgiverne tvinges til øremærket genanvendelse af opsparede lønkroner
Anders Bondo Christensen, tidl. formand for Danmarks Lærerforening

Dette misbrug af den magt, der ligger i at kunne bestemme indholdet i en overenskomst gennem lovgivningen, havde ingen regering tidligere brugt. Med forløbet i 2013 overskred regeringen en afgørende grænse i forhold til frie forhandlinger på det offentlige arbejdsmarked. Og med bevidstheden om, at en regering KAN gøre det, er der i sig selv skabt et ulige forhold mellem parterne på det offentlige arbejdsmarked.

EN MULIG LØSNING kunne være, at udkastet til et lovindgreb skal udarbejdes af et partsneutralt organ. Efter en høring blandt parterne udarbejder regeringen på baggrund heraf et lovforslag, der forelægges Folketinget. Modellen vil fastholde, at en fastlåst og samfundstruende konflikt forsat kan afsluttes gennem et lovindgreb, men den vil vanskeliggøre, at en regering på forhånd planlægger med et bestemt udfald af overenskomsten.

LÆS OGSÅ: Gråt guld eller gammelmandsvælde: EU-sag om aldersgrænser kan opløse fagbevægelsens tronfølgekultur

Ved en justering af forhandlingsmodellen bør der også kigges på den åbenlyse asymmetri, der er i magtforholdene mellem arbejdstagere og lønmodtagere i tilfælde af en konflikt. En konflikt på det private arbejdsmarked medfører en økonomisk udfordring for begge parter. På det offentlige område tjener arbejdsgiverne tykt på en konflikt, mens pengene fosser ud af organisationernes strejkekasser. Det forhold har arbejdsgiverne kynisk brugt flere gange siden 2008.

En løsning kunne være en bestemmelse om en form for proportionalitet i tilfælde af en konflikt eller som minimum, at arbejdsgiverne tvinges til øremærket genanvendelse af opsparede lønkroner.

Endelig bør der ske en analyse af forligsinstitutionens betydning. Især i 2018 havde organisationerne en oplevelse af, at arbejdsgiverne i forhandlingerne holdt forslag tilbage for ”at have noget” til Forligsinstitutionen.

Der er ingen umiddelbar nem løsning på dette, men det er vigtigt, at parterne drøfter, hvordan vi undgår, at Forligsinstitutionen stik mod hensigten rent faktisk får en konfliktoptrappende effekt.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].