Prisfest - Årets TR 2021

Der er lagt op til en festlig aften, når DR Koncerthuset lyser op på smukkeste vis torsdag den 25. november 2021.

Den røde løber er rullet ud og vi glæder os til at byde indenfor, hvor vi sammen hylder heltene i den danske model; nemlig tillidsrepræsentanterne.

Fem af de indstillede tillidsrepræsentanter vil være nomineret som Årets TR 2021 og én af dem løber med aftenens pris og ære. De er naturligvis alle fem inviteret med til prisfesten sammen med en ledsager.

Aftenen byder bl.a. på velkomstdrink, en dejlig 3-retters menu, underholdning med Allan Olsen og selve prisuddelingen. Festen begynder kl. 18.00 og slutter kl. 22.00.

Billetsalget er allerede i gang og du kan købe billet i to forskellige kategorier. Vores Guldborde har plads til 10 personer og er placeret forrest ved scenen. Hvis du er interesseret i at købe et eller flere borde, kan du kontakte Britta Madsen på [email protected] eller telefon 3137 6860.

Vores Sølvborde er placeret lidt længere tilbage. Du kan købe præcis det antal billetter, du har brug for, hvad enten det er en enkelt billet eller flere. Billetprisen er 2.500 kr. Ønsker du at købe et større antal Sølv-billetter er det naturligvis også en mulighed. Skriv til Britta og hun kvitterer med en skarp pris til dig.

Enkeltbilletter bestilles via [email protected]

Kontakt

Annika Madsen
[email protected]
tlf. 3162 6238